Nyt fra VSK Dragør:

2.-holdet taber igen

Det ser mere og mere vanskeligt ud for VSK’s 2.-hold (VSK 2) at undgå nedrykning fra 2. divison øst. Og resultaterne fra weekendens to kampe hjalp heller ikke.

VSK 2-spillerne tog lørdag den 21. november turen til Haslev Keglecenter, hvor -Haslev, der lå som nummer to i ligaen, var modstanderen. Og endnu en gang var det en for stor mundfuld for VSK 2’erne.

I den første kamp vandt Haslevs Michelle Christiansen over Finn Olsson med keglerne 873–852.

Henry Hansen vandt med 892 kegler over VSK 2-spilleren John Nielsen, der fik 860 kegler.

Kasper Jensen sikrede den samlede sejr til Haslev, da han med 906 kegler vandt over Allan Olsen, der fik 816 kegler.

I sidste kamp gjorde Christian Schrøder rent bord til Haslev, da han vandt over Alice Gad med 906 imod 844 kegler.

VSK 2 tabte kampen med 10–0, og keglerne blev 3.575–3.372.

Der var bundopgør i Hollænderhallen, da holdet søndag den 22. november mødte Kifa 2. 

Benny Trasborg tabte første opgør i en tæt kamp imod Kifa 2s Helene Jensen. Keglerne lød 839–843. 

Finn Olsson sikrede derimod to point til VSK 2, da han med 850 kegler vandt over Lars Jensen, der fik 846 kegler.

VSK 2-spilleren Alice Gad tabte med 825 kegler til Uffe Espersen, der fik 846 kegler.

Med 852 kegler måtte John Nielsen se sig slået af gæsten Kasper Kisum, der fik 872 kegler.

VSK 2 inkasserede altså endnu et nederlag – denne gang 2–8. Keglerne blev 3.366–3.407.

RKK 1(7)58
Haslev(7)53
Kifa 1(6)42
RKK 2(6)28
VSK 1(6)28
Kifa 2 (6)25
RKK 3(7)18
VSK 2(7)8
Stillingen i 2. division øst mandag den 23. november 2020. Vinderen af turneringen rykker op i 1. division, mens nummer syv og otte rykker ned i serie 1 øst. Antallet af kampe, som holdene har spillet, er angivet i parentes – der spilles i alt 14 runder.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk