Baggersmindelejren
Det er fortsat ikke klart, hvor mange flygtninge fra Ukraine Dragør vil modtage i den kommende tid.
Ligeledes er det heller ikke afklaret, hvordan indkvarteringen af dem skal håndteres. En af de muligheder, som undersøges, er at anvende Baggersmindelejren.
I den forbindelse bringer vi her historien om lejren – fortalt af, blandt meget andet, formand for Dragør Lokalhistoriske Forening, Dines Bogø.
Allerede i 1916 fik lejren, som har til huse på Fælledvej 162, navnet »Baggersmindelelejren«.
Hvorfor hedder det så ikke Bachersmindelejren, stavet på samme måde som den nærliggende gård?
Bagger eller Bacher
Der er en meget enkel forklaring på, at navnet staves med »gg«.
Crilles Petersen Bacher opførte i 1872–73 en gård på Fælledvej 61 – en af de første gårde, der blev opført på »Fælleden«.
Militæret har altid fremstillet forskellige »fortrolige« kort, og på et kort fra 1901 navngiver militæret gården »Baggersminde«, uanset at ejeren hedder Bacher.
Vejen, vi i dag kender som Fælledvej, hed oprindelig Nyvangsvejen, fordi den løb langs med diget op med vænget Nyvang. Fra 1868 har vejen været kommunal.
På gavlen på gården Bachersminde kan man læse »Bachersminde 1872«. Men som med datidens kordegne, der skulle indskrive navne på døbte – man skrev det, man hørte, og dengang spurgte man ikke, hvordan et navn blev stavet. Om det var Claus eller Klaus, Viktor eller Vichtor, Petersen eller Pedersen betød jo ikke så meget – måske lige undtagen for familien.
Ejeren af gården hed, som sagt, Bacher, men på kort kan man altså fortsat finde gården omtalt som Baggersmindegården.
Da militæret i 1916 skulle opføre en lejr, kiggede man selvfølgelig på sit eget kort. Eneste navn, der fandtes i hele området, var »Baggersminde«. Navnene Fælledgård, Søndergård, Strandvanggård, Søvanggård og Sølyst kom først på kort mange år senere.
Baggersmindelejren er således oprindelig en militærlejr, der fra start fik navnet med »gg«. Det hedder den stadig den dag i dag – selvom militæret burde have været mere omhyggelige med deres kort og navngivning af gårde.
Arealet, hvor militæret på Sydamager opførte den ene af de fem baraklejre i 1916, lå på Strandvanggårds jordlodder.
Arealet ligger på vestsiden af Fælledvej, og det var tilkøbt i 1876.
Lejren bestod oprindelig af 11 større og en del mindre bygninger. I en af de større bygninger var der indrettet KFUM-soldaterhjem. Lejrene skulle erstatte teltlejre og privat indkvartering på gårdene.
En kort periode i begyndelsen af 1919 blev Baggersmindelejren anvendt som lazaret for tidligere allierede krigsfanger, der var på vej fra Tyskland til deres hjemlande. Tidligere franske og belgiske krigsfanger boede i lejren.
De sårede var blevet sejlet fra Tyskland til København i mindre skibe, og herfra skulle de så med større skibe sendes videre hjem til deres respektive lande; Frankrig, England, Italien og Belgien.
Medens man ventede på skibslejlighed, blev de tidligere krigsfanger og sårede soldater anbragt blandt andet i baraklejre ved København.
De soldater, der døde i Baggersmindelejren, blev begravet på Assistents Kirkegård i København.
Salg til Frelsens Hær
Efter at gårdejer Christian Petersen på Strandvanggaard havde afviklet lejeforholdet med Krigsministeriet, købte Frelsens Hærs Bygge- og Forenings Aktieselskab jordstykker og bygninger den 22. oktober 1919 for 15.000 kr.
Efter en gennemgribende istandsættelse kunne man den 3. august 1920 åbne lejren for de første 70 børn.
Lejren skulle bruges til sommerophold for op til 115 børn. Opholdene varede 28 dage, og i hver sæson var der tre hold børn.
Baggersmindelejren lå ideelt i forhold til København. Der var togforbindelse med Amagerbanen til Store Magleby jernbanestation. Kongelunden var lige i nærheden, og der var kun få hundrede meter til badestranden. Et pragtfuldt sted i landlige omgivelser.
Krigens tid
Af sikkerhedsmæssige grunde ophørte Frelsens Hær med at sende børn til Dragør på sommerlejr, da Danmark blev besat i 1940.
Den tyske værnemagt beslaglagde den 29. august 1943 de tre krudthuse på Sydamager, og den tomme Baggersmindelejr blev beslaglagt i eftersommeren 1943.
Tyskerne kaldte lejren for »Backersminde« og anvendte den til indkvartering af mandskab, der var under uddannelse, blandt andet for at blive sendt til østfronten.
Fra foråret 1945 anbragte den tyske værnemagt mange af deres flygtede landsmænd fra Østpreussen i danske skoler og idrætshaller m.v. I et begrænset omfang blev flygtningene også anbragt i de kaserner og forlægninger, som tyskerne havde beslaglagt eller opført til deres egne tropper.
Efterhånden som skolerne i Københavns Kommune var blevet beslaglagt, blev flygtningene fordelt til omegnen.
På Sydamager foregik indkvarteringen i første omgang i to baraklejre på Fælledvej nr. 132 og 281 – henholdsvis Baggersmindelejren og den tyskopførte »Krokodillelejr«.
Da de tyske tropper begyndte hjemmarchen den 6. maj 1945, blev de civile tyske flygtninge efterladt. Efter ordre overtog modstandsbevægelsen bevogtningen af alle skoler og lejre m.v., hvor der var indkvarteret flygtninge.
Flygtningelejr
Baggersmindelejren (som i denne periode fortsat hed Backers-mindelejren) var fra starten en blandet lejr bestående primært af kvinder og piger i alle aldre, drenge under 14 år samt mænd over 60 år.
Da man efterhånden fik indkaldt værnepligtigt mandskab, overtog danske soldater bevogtningen af de fleste lejre. Baggersmindelejren blev bevogtet af ingeniørtropper, der havde kvarter på Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn.
På et tidspunkt var der indkvarteret 250 flygtninge i Baggersmindelejren, der var en af de mindre lejre.
Den 28-årige luftværns-assistent Hans F. Nilsson fra Kastrup var dansk lejrchef både for denne lejr og Krokodillelejren.
I lejrene havde tyskerne internt deres egen administration med en tysk lejrchef.
Men det var altid en dansk lejrchef, der havde ansvaret for en lejr. H. F. Nilsson fra Kastrup var meget vellidt blandt flygtningene. Han fortolkede reglerne på en fornuftig måde. Det mindskede gnidningerne, og Nilsson overlod så meget som muligt den daglige ledelse til den tyske lejrchef inden for pigtråden. Han tillod, at flygtningene fik lov til at lave krybbespil og fremstille julegaver m.v. – og den lokale fotograf Poul -Petersen fra Maglebygaard blev inviteret til at se de udstillede hjemmelavede julegaver.
Nye beboere
I løbet af 1946 ændrede lejren status fra generel tysk flygtningelejr til »Lejr for Uregerlige Kvinder«.
Kvinderne, der fra andre lejre blev flyttet til Baggersmindelejren, havde måske deltaget i »samkvem« med danske mænd – eller der kunne være tale om overtrædelse af andre forordninger, eksempelvis tyveri, slagsmål eller demonstrationer.
Det var strengt forbudt for vagtmandskabet ved alle lejre at »fraternisere« med beboerne. Al samtale eller nærmere kontakt blev straffet hårdt for begge parter på hver side af hegnet.
Myndighederne havde fået opsat flere rækker pigtråd omkring lejrene, da det var blevet konstateret, at de først-opsatte, primitive stormaskede trådhegn ikke forhindrede fysisk kontakt.
Vagtmandskabet skulle være særlig hårdføre, da mange af de internerede kvinder brugte alle kneb for at lokke de stakkels unge mænd i uføre. Enten fordi kvinderne gerne ville have cigaretter, bedre forplejning eller »underholdes«. Det blev ligefrem en sport at prøve at forvirre vagterne. De unge og yngre kvinder gik tæt til hegnet, tiltrak sig vagtens opmærksom og afslørede så pludselig, at de kun var iført en overfrakke.
Faldt man for fristelserne, kostede det vagten en måned i Nyborg Statsfængsel, og flygtningepigen kom i isolation.
Fra lejrene i Dragør ved man, at det lykkedes flere piger at komme til bal med vagterne og ligeledes flytte hjem til dem i kortere perioder.
Afviklingen
På Sydamager var der på et tidspunkt i 1946 over 4.000 flygtninge.
For 72 år siden nedlagde man lejrene på Sydamager. Flygtninge blev enten hjemsendt med tog fra København, kortvarigt overflyttet til den meget store lejr på Kløvermarken på Amagerbro eller flyttet til opsamlingslejre i Jylland.
Den sidste flygtning blev hjemsendt fra Kolding præcis fire år efter, at den første flygtning den 15. februar 1945 kom til Danmark.
Baggersmindelejren blev endeligt nedlagt som flygtningelejr den 1. juni 1947 og igen overdraget til ejeren, Frelsens Hær.
Lejren gennemgik en større, nødvendig renovering af de 11 træbarakker. De brugbare barakker blev alle sat på sokler, og en del træværk blev udskiftet.
Helårslejr
Baggersmindelejren har tjent forskellige formål siden sin tid som flygtningelejr. Den blev anvendt som udflytterbørnehave for vesterbrobørn i 1963–1984, og i 1985 var den kortvarigt libanesisk flygtningelejr.
Frem til vore dage har den været anvendt blandt andet som kursuscenter – og den dag i dag kan lejren lejes af interesserede.
Der er plads til overnatning for 80 personer, varmt vand i alle toiletrum, og alle rum er nu udstyrede med el-radiatorer. En af bygningerne er udstyret med stort moderne køkken, spisesal og konferencerum, hvor alle moderne undervisningsmidler er til rådighed.
En 90 m2 stor bygning er indrettet som samlingsrum med bløde stole, og på området er der boldplads, bålplads og legeplads.
