Kampen mod tønden ved Store Magleby Vandværk. Foto: TorbenStender.
Kampen mod tønden ved Store Magleby Vandværk. Foto: TorbenStender.

Cykelfastelavn

Søndag den 6. marts lukkede og slukkede drengene fra Fastelavnsforeningen Tøndestokken for fastelavnsarrangementerne i Dragør.

På cykler, der i dagens anledning var pyntet i hollandske farver, drog de 17 drengene rundt på besøg hos deres familier. Midt på eftermiddagen var de klar til tøndeslagningsdysten ved Store Magleby Vandværk.

Det blev Sofus Bjørn Andersen, der vandt kampen mod tønden, og som dermed kunne lade sig kåre som tøndekonge. 

Vinderen fik overrakt båndet, der markerer æren af Emma Bahnson, der var årets tøndedronning.

Efter tøndeslagningen drog rytterne og de mange tilskurere videre til Borgerhuset, hvor arrangementet sluttede.

Årets tøndekonge Sofus Bjørn Andersen samt tøndedronning Emma Bahnson. Foto: TorbenStender.
Årets tøndekonge Sofus Bjørn Andersen samt tøndedronning Emma Bahnson. Foto: TorbenStender.

Fotos: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk