Andre vendte hjem ad søvejen, for flere af Dragørs fiskere havde boet i Sverige i de sidste år af besættelsestiden. De medvirkede ved aktionen for at redde danske jøder over Øresund i 1943, og da tysk politi året efter begyndte at anholde mistænkte, tog de flugten med deres fiskerbåde. Senere på året 1945 kunne maskinmester Aksel Magleby gense sin kone, som han var blevet gift med nogle uger inden besættelsen i april 1940. Kort efter brylluppet skulle han af sted med DFDS-damperen Oregon, men da Danmark blev besat, kunne skibet ikke vende tilbage til dansk havn før fem år senere. Og så kunne de afbrudte hvedebrødsdage genoptages.
Fiskehandler Ellen Nielsen kunne også gense sin fødeby. Hun havde gjort en stor indsats i arbejdet med at skaffe flygtninge til Sverige, men var blevet taget af tyskerne i 1944. Hun tilbragte nogle måneder i tysk fangenskab, men overlevede på mirakuløs vis. I juni 1945 bad hun Dragør Tidende viderebringe en tak til alle de, der havde modtaget hende ved tilbagekomsten. Avisen skrev: »Vi har alle følt og tænkt meget paa Fru Ellen Nielsens Skæbne gennem denne trange Tid for hende, og vi ved, at vi har hele vor Bys Befolkning bag os, naar vi ønsker hende Velkommen Hjem, med Haab om snarlig og fuld Genvindelse af Helbredet.«
En anden glædelig nyhed i avisen var, at både Dragør Museum og Amagermuseet nu kunne åbne igen. Museumsgenstandene var blevet evakueret under besættelsen og anbragt på et hemmeligt sted. Dragør Kommunalbestyrelse bevilligede de 1.200 kr., som tilbageflytningen kostede.
Forretningerne fik så småt flere varer på hylderne, selv om der fortsat var rationering på nogle af dem. Det var igen muligt at købe benzin hos forhandlerne, og hos købmand Jans på havnen i Dragør var der forventninger til snarlige leverancer af rigtige kaffebønner.
Foreningerne kom efterhånden tilbage til deres normale liv. Havnefesterne var i besættelsesårene blevet forbudt og måtte holdes indendørs på strandhotellet. Nu rykkede man over i anlægget, men det var stadig svært at skaffe ordentlige gevinster til lotterier og tombola. Søspejderne fik nye medlemmer, sangforeningen planlagde aftenunderholdning og bal, og selv vinterbaderklubben blomstrede op.
Sankthansfesten i Dragør blev en slags kulminationen på glæden over, at besættelsestiden nu var slut. Det havde igennem de fem år ikke været muligt at tænde bål – så nu skulle midsommeren fejres i fulde drag. I båltalen blev tyskerne sammenlignet med hekse, som skulle sendes ad Bloksbjerg til. På bålet var der papfigur af Adolf Hitler, som blev brændt af i stedet for den sædvanlige heks.
Tyskerne havde i besættelsesårene været massivt til stede på det sydlige Amager, men på Historisk Arkiv Dragør har vi af naturlige årsager kun ganske få fotos af dem. At tage fotografier havde været vanskeligt under besættelsesårene, og selv om det ikke ligefrem var forbudt, måtte man tage sig i agt. Straks efter, at tyskerne havde kapituleret, kom kameraerne for alvor frem igen. Derfor er befrielsesdagene flittigt fotograferet og dokumenteret, så vi endnu 75 år efter kan fornemme den glæde, som befrielsen skabte i befolkningen – og som stråler ud af billederne fra dagene i maj 1945.
I Store Magleby på Amager var Poul V. Petersen udpeget som officiel fotograf i den militære ventegruppe, han var medlem af. Gruppen var parat til at træde i funktion, så snart tyskerne kapitulerede, så nu fik han og hans kammerater travlt.
På landsbyens skole var lærer Hans Hauge en ivrig amatørfotograf. Han havde indrettet mørkekammer i lærerboligen, og her blev hundredvis af optagelser fra befrielsesdagene fremkaldt.
Kort efter selve befrielsen landede engelske soldater i lufthavnen ved Kastrup. Deres køretøjer blev placeret i nærheden af lufthavnen og rykkede ind i et værksted ved Store Magleby. Her havde tyskerne haft hangaranlæg og værksteder til reparation af krigsfly, og disse installationer blev nu overtaget af englænderne.
Engelske soldater af alle slags havde i befrielsesdagene nærmest heltestatus, og de blev derfor gode motiver for de to amatørfotografer i byen. Hele deres samling af befrielsesbilleder blev senere overdraget til Historisk Arkiv Dragør, og de er for nyligt blevet digitaliseret og gjort tilgængelige via de danske arkivers fælles portal, Arkiv.dk
Arkivet har indledt et samarbejde med et engelsk museum om identifikation af billederne, og det viser sig, at de giver ny viden om de engelske tropper, der kom til de besatte lande i Europa. Våbenmærker på huer og køretøjer fortæller, hvilke divisioner og brigader tropperne i Store Magleby kom fra.
Historisk Arkiv Dragør havde planlagt en udstilling af de mange fotografier fra befrielsesdagene, men den er blevet udsat til et senere tidspunkt.
