Mindeord:

David Rehling er her ikke mere

Min livslange ven er her desværre ikke mere. Et tab for mig, vores fælles venner og for hele Dragør. 

Min første erindring om David er fra 1. klasse på Dragør Skole. Han træder som 6-årig ind i skolegården iført stor tophue med en enorm og iøjnefaldende kvast. Hurtigt falder huen i hænderne på de omkringstående, der snart får den splittet ad. Et mobbeoffer var født, skulle man tro. Men sådan gik det slet ikke. Meget hurtigt vandt David alles tillid, og et særdeles lyst og hurtigt hoved gjorde snart David til klassens dominerende figur, naturligvis placeret på første række. Selv når han ikke havde lavet sine lektier, kunne han på et splitsekund improvisere en lang interessant tale, der imponerede lærerne. Vi andre var nok mest misundelige. 

Allerede som meget ung interesserede David sig for politik og lokale spørgsmål. Kortvarigt var vi hhv. formand og næstformand i Konservativ Ungdom i Dragør. Indsatsen bestod, som jeg husker det, mest i at stå i baren ved festerne, hvor vi glemte alt om, hvordan en bartender bør opføre sig. Gratis drinks til alle – også til os selv.

Hjemvendt fra et ophold i USA kom David hurtigt ind i politik, både landspolitisk og lokalt. Efter kommunesammenlægning blev han valgt til kommunalbestyrelsen for liste T, og dermed var et langt engagement i lokale forhold født. Liste T, Naturfredningsforeningen og Dragør Bevaringsnævn har i mange år været hans arbejdsområde. I liste T var han gennem mange valgkampe uundværlig som indpisker, strateg og tekstforfatter, hvor han med sin skarpe pen og kompromisløse stil medvirkede til mange flotte valgresultater. Siden deltog David i vanlig kontant stil i mange lokale debatter, senest i Dragør Nyt i april i år.

Sideløbende med sit lokale engagement var han i sin tid som markant direktør for Danmark Naturfredningsforening en meget dreven kampagnemager, der med sikker hånd styrede medierne og sikrede Danmarks første vandmiljøplan. Noget der i årene fremover gav naturfredningsforeningen stor styrke og gennemslagskraft. 

Selvom David ikke var den fødte sportsmand, var han i en lang årrække med på vores badmintonhold i Tændhætten, indtil ryggen gik i stykker. I de seneste mange år cyklede han sammen med sin mand, Jens, alle verdens kontinenter tynde og huskede altid at sende postkort hjem til alle, herunder også til min meget taknemmelige mor.

En aggressiv kræft gjorde desværre en ende på Davids alt for korte liv. 

David var en ener, der med modet til altid at stå ved sine holdninger ragede op over de fleste. 

Theis Jans

Mindeord:

Et kæmpe træ er faldet i skoven

Æret være vores kloge og engagerede David. 

Jeg havde senest en længere snak med David store bededag, inden jeg skulle medvirke i TV 2’ program God aften live. Jeg skulle tale om turisme og ikke mindst »overturisme«, og derfor kontaktede jeg David for at få hans syn på sagen. David var stor modstander af, at Dragør skulle på UNESCOs Verdensarvsliste. »Den har kun et formål, flere turister. Dragør bliver rendt over ende,« var hans ord. 

David, det var alt for tidligt, du forlod denne jord, men få har sat så vigtige spor, som du. 

Hvil i fred.️

Rikke Marianne Karlsson

Mindeord:

David og bevaringsarbejdet

David Rehling er død. Dermed har vi mistet en ildsjæl i bevaringsarbejdet i Dragør Kommune.

Med baggrund som kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Danmarks Naturfredningsforening afløste David i 1981 Poul Dich som formand for Dragør Bevaringsnævn. Nævnet, som rådgiver Dragør Kommune i bevaringssager for især Dragør gamle bydel, er Danmarks ældste lokale bevaringsorganisation.

Siden sin oprettelse i 1934 har bevaringsnævnet kun haft to formænd, nemlig Poul Dich og David. Noget David spøgefuldt anså som en danmarksrekord.

Som tidligere sekretær for bevaringsnævnet og planchef i Dragør Kommune oplevede jeg Davids engagement i bevaringsarbejdet og hans expertice i demokratisk mødeledelse.

Som formand var David altid i stand til at formidle selv vanskelige problemstillinger, når der skulle vedtages udtalelser i bevaringssager, efter meningsfulde debatter, hvor alle kom til orde.

David havde en stor kærlighed til Dragør gamle by og dens helt særlige miljø og byggeskik. Derfor valgte han også selv at bosætte sig i byen – og at ombygge et beskedent lille hus ved Badstuevælen med respekt for den lokale byggeskik.

For David havde beboernes forståelse for bevaringsarbejdet den højeste prioritet. For bevaring af byen beror i sidste ende på husejernes forvaltning af den særlige kulturarv, som byen er. Den enkelte byggesag skulle, ud over det rent faglige, således også ses i forhold til beboernes nutidige behov og kærlighed til byen.

Den gamle bydel skal fortsat sikres som en smuk, men levende by i historiske rammer, ikke en museumsby.

Det var ikke kun Dragør gamle by, der havde Davids opmærksomhed. Som formand for bevaringsnævnet gik han ind i projekter, også i kommunens andre byområder, ud fra et helhedssyn på natur og by. Han tog blandt andet initiativ til en advarende udtalelse fra bevaringsnævnet imod forslag om høj og massiv bebyggelse, da der skulle planlægges for nybyggeri på grunden på Vierdiget ud mod strandengene.

David var opmærksom på, at bevaringsarbejdets succes afhænger af borgernes og politikernes opbakning.

I et forord til Povl Abrahamsens bog fra 1987, »Bevaring – set fra Dragør«, skriver David som formand for Dragør Bevaringsnævn om bevaringsarbejdet for byen: »Bestræbelserne har været møjsomme ... men det meste er gået godt. Takket være de af Dragørs borgere, politikere og embedsmænd, der holdt af deres by og så et perspektiv.«

Han fortsætter med: »Gennem de senere år har bevaringsarbejdet – også i Dragør – fået langt bedre politiske vilkår. Fra at være et yndet angrebsemne er det blevet positivt værdiladet – ja, næsten ombejlet.« 

Og David slutter med at ønske, at den politiske vilje til at beskytte og pleje uerstattelige bygningsmiljøer såsom Dragør gamle by må fastholdes.

Et sådant ønske er stadig aktuelt, så byens helt særlige miljø kan bevares, samtidig med at den fortsat kan danne rammen om et nutidigt byliv.

Jørgen Jensen