Demokratidag for 9. årgang
Hvert år afholdes der demokratidag for kommunens 9.-klasser. Igen i år handlede det om at give de unge indflydelse og lyst til at deltage i deres lokalsamfund.
I løbet af dagen blev der arbejdet med to formål. Det ene var at skabe gode rammer for et ungdomsråd. Det andet var at finde på et attraktivt arrangement for unge.
Igennem forskellige workshopper skulle eleverne således generere idéer til et arrangement for unge og tage stilling til, hvordan unge i byen kunne organisere sig i et ungdomsråd, der kunne forvalte unges interesser.
Hvert år på demokratidagen møder eleverne lokalpolitikere og løser cases om lokalpolitiske sager og beslutninger. Men når beslutningerne skal træffes, har de unge ikke stemmeret.
I 2021 blev demokratidagen afholdt lige op til kommunalvalget. Eleverne fik ved den lejlighed mulighed for at gennemføre deres eget valg og stemte Nicolaj Bertel Riber fra Socialdemokratiet ind som deres ungeborgmester.
Valget endte dog noget anderledes, da borgerne gik til stemmeurnerne nogle dage senere.
Dragør Ungdomsskole, som arrangerede dagen, har i år lagt vægt på, at de unge fik lov at arbejde med områder, de havde mulighed for at få indflydelse på.
Ungdomsskoleleder Christoffer Søe stiller således gerne op med rammerne til et ungdomsskoleråd, hvor de unge kan få indflydelse på de tilbud, der er i Dragør, fortæller han. De må også være med til at bestemme og afholde de arrangementer, ungdomsskolen har på programmet i løbet af året.
Eleverne vil høres – ikke kun ses
Hvis de unge skal engagere sig, er det vigtigt, at de bliver hørt, mener ungdomsskolelederen. Og han kan have ret. For da hele 9. årgang sad samlet i gymnastiksalen på Store Magleby Skole fredag formiddag, blev de bedt om at rejse sig, hvis de var enige i, at lokalpolitik påvirkede dem. Én enkelt elev rejste sig op. Herefter skulle de give til kende, om de var enige i, at lokalpolitik var spændende eller vigtigt. Det var der ingen, der ville være ved foran de andre. Da eleverne så blev spurgt, hvorfor ingen fandt det vigtigt, var svaret entydigt: »Vi har ikke stemmeret.«
Kun en enkelt elev plæderede for lokaldemokratiet. Det var en elev, som allerede sidder i det fælleskommunale-elevråd, og hans dundertale for lokalpolitik udløste en øredøvende klapsalve fra salens unge. Det kan godt være, de unge ikke engagerer sig, når de voksne taler om politik, men de hepper på deres egne, når de kaster sig ind i kampen.
Ved dagens afslutning blev de bedste idéer givet videre til den nye formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen. Han sad i panelet sammen med centerchef Rasmus Johnsen og den forhenværende formand for udvalget, Lisbeth Dam Larsen.
På denne dag var det ikke panelets opgave at vurdere eller give de unge feedback, men blot at lytte, spørge ind og tage notater.
Trivsel på dagsordenen
Panelet hæftede sig særligt ved, at alle de unge ønskede, at et ungdomsråd skulle være demokratisk valgt, og at de frem for alt skulle prioritere trivsel og inklusion både i skolen og i fritiden. Dertil ønskede de sig også brændende et ungdomshus, hvor de kunne mødes på tværs af skolerne.
»Når vores børn og unge sætter trivsel højt på dagsorden, så skal vi lytte og tage det alvorligt,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og henviser til en undersøgelse, som Børns Vilkår har lavet i september. Den viser, at kun hver anden pige i 8. klasse er glad for den, hun er.
»Det er meget skræmmende tal. Jeg håber meget, at der snart kommer en national handleplan for at bekæmpe børn og unges psykiske mistrivsel. Men indtil da skal vi gøre alt, hvad vi kan lokalt for at sikre den bedste trivsel for vores børn og unge,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen. Han tilføjer, at det dog er meget positivt, at den seneste kvalitetsrapport viser, at 98,1% af eleverne i Dragør Kommune er glade og trives i deres folkeskole.
Inklusionsvejlederen i Dragør, Anne Søgaard, mener, at mistrivslen kan bunde i, at mange unge sidder alene derhjemme, fordi de er bange for at blive afvist.
»Der er altid grupperinger, hvor man er inde eller ude. Derfor skal ansatte og forældre sætte rammerne for flere fælles ting, hvor vi kan skabe fællesskaber for de unge,« siger Anne Søgaard og råder desuden til at inddrage de unge i, hvad der skal foregå til arrangementerne.
Grupperne lavede blandt andet brainstormstafetter, hvor hver klasse endte med op mod 50 forskellige idéer til sammen. Forslagene varierede lige fra fodboldturneringer og strandfester til et Dragør Dyrskue og fællessang.
De sportsglade elever fremhævede særligt Dragør Boldklub og ProTreatment som steder, de holdt af at mødes og være sammen – og i det hele taget blev de lokale sportsfællesskaber nævnt mange gange som eksempler til efterlevelse. Og hvis de kunne få lov at forbedre noget i sportens verden, så skulle boldklubben have tribuner, og der skulle være gratis padel for alle.
Anne Søgaard opfordrer til, at der også bliver flere tiltag for unge med andre inter-esser end de sportslige.
»Unge skal kunne mødes og strikke, drikke te og bage kage. Men det kræver, at de unge tør dukke op og ikke bliver hånet for at have andre interesser,« siger hun
I Dragør Ungdomsskole genkender Christoffer Søe, at indendørsholdene trækker færre elever end outdoor-holdene. Men han fortæller også, at de små indendørshold, som skrive-, hækle- og køkkenhold har meget loyale elever, der troligt møder op hver uge.
CL