Vi har modtaget:

Der kræves handling for lystbådhavnen

Mulighederne i havnen sander nu hurtigere til

Gennem rigtig mange år har mange af os erkendt, at der skal gøres noget ved Dragør Havn. År efter år har vi kunne se, at vandstanden grundet sandtilstrømning er mindsket, så bådene skal sno sig ind og ud af havnen. Samtidig rokeres både rundt for at skaffe pladser, hvor bådene ikke hviler på havnebunden.

En ekstremt dyr løsning kunne være at sende de tusinder af tons giftigt bundmaterialer til destruktion i Nyborg.

Den nu undersøgte løsning med at pumpe bundmaterialerne op i en tætning af Østmolen er derimod fornuftig.

Med en uddybet havn vil der blive plads til ca. 65 ekstra store både, som i dag står på ventelisten.

Men det vil også give de nuværende bådejere bedre forhold. Langt bedre end de forhold, som de er spist af med de senere år.

Lidt galgenhumoristisk kunne det ellers foreslås, at havnepladserne uden en større indsats om få år skal konverteres til kolonihaver.

Projektgruppen tænkte meget højt, da de forleden kom med deres beregninger, hvor de også havde kommende opgaver med.

Dragør Kommune har i dag afsat 30 mio. kr. til første etape, som omhandler en tætning af Østmolen, en uddybning af havnebassinet og en lang række nye pladser.

Næste etape på yderligere ca. 30 mio. kr. kan være en moleændring til Færgehavnen og en gennemgravning af sandtangen samt faciliteter med bad og toiletter. Men det bliver et kommende byråds beslutninger.

Konservative står udenfor

Det er i grunden mærkeligt, at Konservative, trods de åbenbare mangler ved lystbådehavnen, vælger at stå udenfor beslutningerne. Det er Dansk Folkepartis holdning, at der nu skal ske et mærkbart løft for havnen. 

Konsekvensen af De Konservatives nej til projektet, er at acceptere forfaldet. At lade de nuværende lejere af bådpladser være gidsler for en Konservativ »visnepolitik« over for alle initiver.

Molen forberedes således, at den eventuelt senere kan udbygges og indgå som del af en eventuel fremtidig kystsikring af Dragør.

Der er godt nok mange projekter i gang på havnen i denne tid. Selv filmoptagelser til en dansk spillefilm er der blevet plads til i disse dage. Men det er en helt anden historie.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget

Foto: TorbenStender.

Trippeludstilling

Udstilling med Yvonne Wiese, Bettina Fellov og Pia Sharah i Dragør Havnegalleri. Læs mere

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk