Lokalhistorisk tema:

Det glade sommerliv

Mange håber på, at Dragør denne sommer med coronaristriktioner kommer til at trække en større andel af danske turister til. Men de indenlandske turister er ikke et nyt fænomen i Dragør. 

I samarbejde med Historisk Arkiv Dragør tager Dragør Nyt her et tilbageblik på det glade sommerliv.

Det glade sommerliv

Tilstrømningen af turister til Dragør voksede i de første tiår i 1900-tallet. 

Syd for byen åbnede et helt nyt badehotel på en bekvem beliggenhed, nemlig lige ved søbadeanstalten for enden af Rønne Allé. Drag-ørs gamle kro på havnen satsede nu udelukkende på turisterne og skiftede navn til Dragør Strandhotel – samtidig blev hotellet nyindrettet med 16 værelser, hvor man kunne bo med havudsigt og fuldpension. 

Flere steder kom der små pensionater, for eksempel lige over for jernbanestationen, hvor postekspeditør Chr. Nicolaisen lejede ud til sommergæster. Lige ved siden af lå den gamle ejendom Højerup på hjørnet af Kirkevej, og den skiftede navn til Sommerlyst. Her var der keglebaner, optræden af københavnske varietésangerinder og sågar et stort panoramabillede med påmalede scener fra Frankrig og Nordpolen.

Landliggerne – en indtægtskilde

Hovedparten af turisterne blev dog indkvarteret hos private som »landliggere«. Udtrykket betyder, at man »lå på landet« om sommeren, det vil sige, man flyttede hele sin husstand ud fra byen for et par måneder. 

Udlejning til landliggere blev en indtægtskilde ikke mindst for mange af de familier, der tidligere havde været afhængig af søfarten. 

I en beretning om byen fra 1930’erne hed det: »Der er praktisk talt ikke en familie i byen, der ikke i sommermånederne lejer de bedste værelser af deres lejlighed ud til landliggere. I sommertiden vokser Dragørs indbyggertal fra 2.000 til 4.000, og byen lever så godt som udelukkende af landliggerne.«

For københavnerfamilierne var Dragør et paradis om sommeren – ikke mindst for børnene. 

En af landliggerne fortæller: »Da jeg var fire år, lejede familien sig ind i et hus i Dragør for at tilbringe sommeren her. Det var lige ud til en plads, Fogdens Plads, der vel var lille, men stor nok for en lille dreng at løbe rundt på. Min mor og mormor gik med os tre unger ud på stranden mod syd, hvor vi soppede og badede.«

Kontakten imellem udlejere og sommergæster skete enten gennem annoncer i københavneraviserne eller ved, at man simpelthen tog toget ud til Drag-ør og spurgte sig for. Kiosken på stationspladsen formidlede udlejning af værelser, så der henvendte mange sig. 

Det var dog ikke alle, der havde råd til at indlogere sig privat, og for dem var campingferie et godt alternativ. På Dragør Sydstrand lå flere teltlejre, hvor man enten kunne slå sit eget telt op eller leje et for sommeren. Helt frem til 1970’erne var der endnu campingplads på strandengene omkring traktørstedet Sylten. 

Underholdning

De mange landliggere i Dragør skulle ikke kede sig, så der var mange aktiviteter i byen sommeren igennem. 

Sommeren i Dragør indledtes med en fest i Dragør Anlæg, og her kom også mange københavnere med, blot for en enkelt dag. I 1906 deltog over 3.000 mennesker, og det kneb med at få plads i busserne, da de skulle hjem igen. Private vognmænd måtte køre ekstrature hele natten. 

Ved sommerfesten i anlægget i 1908 kunne man opleve en helt ny form for underholdning. Her blev der nemlig opstillet et biografteater, der viste levende billeder. 

Mange af landliggerne meldte sig ind i lokale foreninger – eller dannede deres egne. De dyrkede sport i Dragør Boldklub, men startede også en tennisklub. 

I 1908 dannede en kreds af de »mest bofaste og akklimatiserede« landliggere foreningen Gaasen, der havde et selskabeligt formål. Det sociale liv var i det hele taget en vigtig del af Dragør-sommeren. Man havde faste bekendtskaber og besøgte hinanden på kryds og tværs. Det gjaldt både de voksne og børnene. En af dem, der var landliggerbarn i Dragør, fortæller: »År efter år blev vi flere og flere kammerater derude på Sydstranden. Og som vi dog legede! Hver dag i hele den lange ferie. På de næsten bilfrie veje – på engene og på stranden, med det lave, rene vand. I grusgraven, som var farligt, forbudt område – og derfor dobbelt spændede.«

På hotellerne var der baller sommeren igennem, og her mødtes sommergæster med de lokale i skøn forening. Indimellem kunne det dog godt slå gnister – og især ungdommen kunne komme i slagsmål. 

På badehotellet blev der holdt skønhedskonkurrencer, og det blev nok bemærket, da den engang i 1930’erne blev vundet af en landliggerpige. 

Turismen ændrer sig

Frem mod 2. verdenskrig skiftede sommerlivet efterhånden karakter. Flere og flere foretrak at bo i Dragør hele året og byggede hus. 

Nu gjaldt det for Drag-ør om at fastholde turisterne, og i 1940 udsendte foreningen Dragørs Fremme en brochure, hvor det blandt andet hed: »Naar Højsommeren er inde, er det Dragørs store Tid. Saa føler alle Trang til at faa aandet ud i fri Luft, lade sig brune af Solen og atter bliver afsvalet af en fri Luftning fra Søen. Ingen Steder kan det gøres bedre end i Dragør.«

I de efterfølgende årtier fik danskerne egne biler, og for nogle blev charterrejser til sydens sol mere attraktive, end Dragør Sydstrand. Men Dragør havde haft sin blomstringstid som turistby.