Dragør Borgerforening

Nytårskur med et lille twist ...

I Dragør Borgerforening afholdes den årlige nytårskur mandag den 21. februar kl. 18.30. Afholdelsen sker med et lille twist, idet borgerforeningen har valgt at kombinere nytårskuren med sit årlige arrangement med gule ærter.

Traditionen tro inviteres foreningens medlemmer til en festlig aften, hvor det nye år skåles ind med et glas bobler og et stykke konfekt – og ved denne nyårskur vil deltagerne altså også blive forkælet med gule ærter efterfulgt af pandekager til dessert.

Arrangementudvalget vil sørge for, at gældende coronaregler bliver overholdt. Håndsprit stilles til rådighed, og deltagerne skal fremvise gyldigt coronapas.

Deltagergebyr og forudgående tilmelding påkrævet – fristen herfor udløber onsdag den 16. februar.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk