Dragør Nyt beklager
I den seneste udgave af Dragør Nyt – nr. 4, onsdag den 26. januar – skulle vi i avisen have bragt en dødsannonce omhandlende bisættelsen af Dirch Jan Bacher Dirchsen, som blev bisat fra Dragør Kirke fredag den 28. januar.
Grundet en menneskelig fejl i håndteringen af den indkomne e-mail med annoncen blev denne desværre ikke bragt i avisen.
Vi beklager dybt over for såvel de efterladte samt for de, der dermed ikke igennem vores avis fik information om bisættelsen.
Red.