Dragørs Aktivitetshus

Og er en aktivitet overtegnet, skal man endelig skrive sig på venteliste, understreger daglig leder, Hanne Berthelsen – for hvis der er nok til at oprette et nyt hold, og man kan finde én, der vil stå for holdet, så gør man det.

At aktivitetshuset fungerer så godt, ville ikke lykkes uden den store frivillige indsats, understreger Hanne Berthelsen.

»De frivillige er nerven i huset,« konstaterer hun.

Og de frivillige selv nyder at være en del af huset. »Frivillighed er for mig glæden ved at deltage i fællesskabet og derved være med til at bevare dette fantastiske hus,« lyder det således i septembernummeret af Væveren fra aktivitetsleder Lis Bruun.

Historien bag Wiedergården

Wiedergården blev opført i 1989 og har sit navn fra Wieders Væverier, der tidligere lå på stedet.

I 1865 blev der opført et håndvæveri i en bygning på Kirkevej, og væveriet blev den første, større industrivirksomhed i Dragør og omegn. Og her fik en del dragørfolk – både mænd og kvinder – beskæftigelse. Mod slutningen af 1800-tallet blev fabrikken udvidet væsentligt, og der blev opført en større bygning på over 600 kvadratmeter, hvor alle vævene blev samlet. Da en del af maskineriet var drevet ved damp, blev der i 1892 opført et kedelhus med en fire hestekræfters dampmaskine.

Væverifabrikken udvidede gennem årene og havde i løbet af 1930’erne omkring 100 ansatte, de fleste fra Dragør. Man kan da også i dag i aktivitetshuset se et foto af de dengang ansatte – der er endda sat navne på samtlige ved hjælp af lokale og efterkommere.

Væveriet skiftede også ejer nogle gange, men det blev Vilhelm Wieder, der kom til at give navn til fabrikken.

Væverivirksomheden var i gang helt frem til oktober 1982, hvor den lukkede. Hele området blev overtaget af Dragør Kommune, der altså i 1989 opførte Wiedergården opkaldt efter fabrikant Wieder.

Kedelhuset står endnu – her holder smede- og træværkstedet til, og aktivitetshusets blad bærer navnet »Væveren«.

International interesse i forebyggelse

Forebyggelse – både fysisk og psykisk – er en kernefunktion for aktivitetshuset. Det er det sociale netværk, der bærer gennem de kriser, alle kommer ud for i livet – det at mærke, at man ikke er alene.

Og at aktivitetshuset giver glade borgere er rygtedes – også uden for både Dragørs og Danmarks grænser. I denne måned får aktivitetshuset således besøg af en fransk parlamentariker, der af den franske præsident Emanuel Macron har fået til opgave at se på netop forebyggelse.

Før coronapandemien var det ikke usædvanligt hver måned at få besøg af blandt andet japanere, kinesere og østrigere, der havde hørt om aktivitetshuset og ønskede at få inspiration med hjem, fortæller Hanne Berthelsen.

Kreativt hus med præsidentielt islæt

Det er gratis at være bruger af aktivitetshuset. Der har tidligere været noget polimik om dette, men det er efterhånden længe siden. Dels er aktivitetshuset baseret på frivillig arbejdskraft, og dels er det også en win-win-situation for kommunen, der til gengæld får aktive og tilfredse borgere.

Brugerne betaler selv de materialer, de bruger – men aktivitetshuset er gode til at søge fonde og få ting doneret.

Alt i motionsrummene er således også donationer, hvad enten det er fitnessmaskiner eller spinningcykler, og Hanne Berthelsen fortæller med et smil, at et af de store løbebånd tidligere har stået på Hotel D’angleterre og har været benyttet af USA’s præsident Clinton, da han besøgte Danmark.

+63 med kaffe og kage

Som noget nyt henvender aktivitetshuset sig nu også til de +63-årige, så man ikke behøver vente på at komme i gang med at få gode fællesskaber og samvær.

Her opfordres man til at tage en ven med, så giver aktivitetshuset – takket være legater – kaffe og kage.

Aktivitetshuset er således nu åbent for alle over 63 år samt borgere, der er tilkendt flexjob eller er førtidspensionister.

Et væld af aktiviteter

Det store udvalg af aktiviteter foregår forskudt over ugens dage, men der er altid folk, der træner i fitnessrummet. Ved siden af finder man et rum til spinning – med en kæmpefotostat af et cykelhold på væggen, så gejsten kan holdes oppe. Og bagefter kan man belønne sig selv med afslapning i en stor massagestol – naturligvis også en donation.

I den kreative afdeling sidder nogle engagerede »posedamer«, der har sat sig for at bidrage til, at Dragør bliver fri for plastikposer, fortæller aktivitetsleder Lis Bruun. De syr indkøbsposer med en gås som logo – lige til at have med i håndtasken, så man undgår at skulle købe en plastikpose, når man er ude at handle.

Og at de samtidig nyder hinandens selskab og hygger sig, er der ingen tvivl om.

I glasværkstedet møder Dragør Nyt Irene Gjerka, der viser os dekorativ glaskunst – herunder smukke glasophæng med påskemotiver.

Intet går til spilde, fortæller hun – hver en stump glas anvendes, og de har et godt samarbejde med træværkstedet, der hjælper med opsatser m.m.

Irene Gjerka fortæller ivrigt og viser stolt en stor ovn til brug for fremstillingen af glaskunsten frem. Den er dyr – men velvilligt doneret af Veluxfonden.

»Det er så hyggeligt at lave noget sammen,« siger hun med tanke på de øvrige glaskunstenere, der mødes onsdage. Og hun elsker at komme i huset, fortæller hun.

Det gør de to herrer, vi møder i billardrummet vist også – humøret er i hvert fald godt. De hygger sig og mødes hver mandag for at slag billard.

Træværkstedet holder som nævnt tidligere til i Kedelhuset – og duften af træ møder en, så snart man kommer inden for døren. Henning Matz, der er aktivitetsleder af træværkstedet, viser en stor produktion af foderhuse til fugle frem – han har faktisk siden sidste forår fremstillet hele 30 af slagsen. Han og Helmuth Jepsen, der er tidligere glarmester – og derfor særligt værdsat af damerne i glasværkstedet, kommer i træværkstedet to gange om ugen, mens smedene kommer på to andre ugedage.