Camilla Cziffery Nielsen iklædt Amagermuseets jøb.
Camilla Cziffery Nielsen iklædt Amagermuseets jøb.

Dragtforskning

Museum Amager arbejder sammen med Det Kongelige Akademi og Centre for Textile Research

Museum Amager råder over en stor samling lokale egnsdragter. Blandt disse amagerdragter findes en særpræget sørgedragt »jøben«, som er blevet omdrejningspunkt for hele to forskningsprojekter. 

Jøben vil også blive brugt i børneformidlingen, når Amager-museet i sommerferien slår dørene op til levendegørelsen. 

Det ene af projekterne er et samarbejde mellem Museum Amagers formidlingsinspektør Camilla Cziffery Nielsen og Morten Valner S. Grymer-Hansen, der er gæsteforsker ved Centre for Textile Research, der er en del af Københavns Universitet. Projektet skal fremvises på den internationale online-konference »Clothing Identities Conference«, som afholdes i næste uge, nærmere bestemt fra onsdag den 4. til fredag den 6. maj. 

I næsten 200 år har jøben fascineret kunstnere med sit særprægede udtryk af kvinde indhyllet i mørkt klæde med en farverig »påfuglehale« bag sig. 

Maleren Julius Exner afbillede dragten i 1800-tallet, mens fotografen Trine Søndergaard har bragt den ind i det 21. århundredes gallerier. 

»Det har været som objekt for kunsten – som det beskuede – jøben har været benyttet, men spørgsmålet melder sig: Har det været dens primære funktion?« lyder det fra Camilla Cziffery Nielsen.

Sammen med Morten Valner S. Grymer-Hansen har hun haft fornøjelsen af at være helt tæt på den dragt, som normalt ligger på museets magasin. Faktisk har Camilla Cziffery Nielsen været i jøben, for Majken Pedersen, som er museets lokale dragtekspert, ved, hvordan sådan en skal sættes. Det har været en del af deres research til projektet, der omhandler den sanselige oplevelse af dragten. 

»Dragthistorikeren Elna Mygdal noterede sig i sit store værk om amagerdragter fra 1931, hvor forarbejdet stod på i mere end ti år, at de kvinder, hun havde talt med, som i deres ungdom havde båret dragten, beskrev den indefra. De fortalte, at jøbens funktion var at dølle eller dølge – altså skjule – sorgen. De talte ikke om at vise den. Derfor synes det oplagt, at man for at kunne forstå jøben, dens funktion og betydning som sørgedragt må følge dens stof, iklæde sig den og føle sansernes svækkelse under uldstoffet. Kort sagt – jøben må forstås indefra,« uddyber Morten Valner S. Grymer-Hansen.

Tildækningen af kvindekroppen

Det andet projekt, som Museum Amager indgår i, er sammen med Nanna Isabell Mesick fra Det Kongelige Akademi. 

Nanna Isabell Mesick forklarer, at amagerdragterne og den store overleverede viden omkring deres socialsymbolske betydning og brug er vidnesbyrd på dansk beklædningskultur, som giver mulighed for at forstå og placere nutidige beklædningspraksisser indenfor en kulturhistorisk ramme. 

»Som beklædningsstuderende har det været fascinerende at tage udgangspunkt i museets viden til at undersøge, hvordan mange af de værdier og normer, vi ser i folkedragterne, reflekteres i kvinders nutidige måder at klæde sig, herunder blandt andet igennem tildækningen af kvindekroppen som en fortsat udbredt anstændighedsnorm og beklædningspraksis. Ingen af de danske folkedragter viser denne tildækning på smukkere eller mere dramatisk vis, end jøben, hvorfor den har været et naturligt fokus for projektets formsprog,« fortæller Nanna Isabell Mesick, der er fascineret af både Amager, jøben og det gode samarbejde med Museum Amager. 

Forskning og formidling

I begge forskningsprojekter kastes lys over både jøbens funktion og betydning – og i begge reflekteres over de paralleller, der i dag er til den tildækkede kvindekrop. 

Det er målet for Museum Amager at knyttet forskning sammen med formidling og dermed skabe en fuld cirkel af anvendt viden. Således vil børn i juli måned, når Amagermuseet afholder sommerferieaktiviteter, via egen krop og sjæl kunne prøve, hvordan klæder på en og samme tid kan påvirke både sanser og væremåde. 

Man vil også kunne læse mere om jøben og amagerdragterne i Amagermuseets jubilæumsbog – Amagermuseet og den historiske forbindelse med Holland, der snart kommer på gaden. Heri findes nemlig en artikel af Camilla Cziffery Nielsen om amagerdragternes historiske forbindelse til Nederlandene. 

Nanna Isabell Mesicks bud på jøben i en moderne kontekst.
Nanna Isabell Mesicks bud på jøben i en moderne kontekst.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk