Vi har modtaget:
Evigt ejes kun det tabte
– eller: Dragør og verdensarven
I 2017 vedtog Drag-ør Kommunalbestyrelse efter indstilling fra kulturudvalgets daværende formand og nu Dragørs kommende borgmester Kenneth Gøtterup (K) enstemmigt at ansøge Slots- og Kulturstyrelsen om optagelse på UNESCOs liste over verdensarven – det vil sige steder, som på verdensplan anses for at være af enestående betydning, og som derfor bør bevares for menneskeheden.
Året efter blev ansøgningen efter nøje vurdering og på anbefaling af henved hundrede danske kulturinstitutioner og kulturpersonligheder optaget på den danske stats tentativliste. Dette blev meddelt UNESCO i Paris, og man finder da også Dragør omtalt her på organisationens hjemmeside.
De folk, som havde udarbejdet det oprindelige ansøgningsmateriale, gik straks i gang med at udarbejde det om-fattende nomineringsmateriale, der i dag omfatter mere end 400 sider.
Skrækscenariet
I 2020 begyndte tvivlen så at melde sig – opildnet af en håndfuld borgere, der udmalede et skrækscenarie, hvor ukontrollerede mængder af turister ville vælte ind over Dragør, som man ser det i for eksempel Venedig – det selvom Dragør jo hverken har Markuskirken, Rialtobroen eller Canal Grande, men derimod er et mere jordnært, idyllisk sted med en fantastisk historie.
Modstanden mod Dragør som verdensarv voksede – og blev efterhånden på de sociale medier til en hadkampagne garneret med en række overdrivelser, usandheder, misforståelser og i nogle tilfælde også personangreb.
Offentlig høring
Denne udvikling fik desværre politikerne til at ryste på hånden, og i november 2020 blev det besluttet, at verdensarvssagen skulle sendes i offentlig høring, så man kunne indhente befolkningens synspunkter på sagen.
Kun Konservatives repræsentanter stemte imod en høring og ville have hele sagen afblæst. Knap 5% af Dragørs borgere udtalte sig i høringen, og mange både tilhængere og modstandere udtalte betænkeligheder angående en voksende turisme. En del havde misforstået høringen og troede, der var tale om en folkeafstemning.
Den politiske reaktion på høringen blev i april i år, at et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog ikke at tage endelig stilling til verdensarvsspørgsmålet, førend der foreligger et bedre oplyst grundlag og en turismestrategi, som skal belyse, hvorledes man kan håndtere en mulig voksende turisme.
For eller imod
Turismestrategien lader vente på sig, og i mellemtiden kom så kommunalvalget, hvorved alt bliver fejet af bordet, og man ser bort fra den tidligere beslutning om at vente med en stillingtagen, indtil turismestrategien foreligger.
I valget blev verdensarven et centralt spørgsmål om at være for eller imod verdensarv. Det forlyder nu, at den konservative flertalskonstituering snarest vil søge Dragør taget af UNESCOs tentativliste og dermed – formodentlig for altid – skrinlægge tanken om Dragør som verdensarv.
Det er et stort ansvar at påtage på fremtidens vegne. Noget sådant har man vist nok aldrig set før, og det vil utvivlsomt vække stor undren i vide kredse. Jeg har sågar hørt i landspolitiske, konservative kredse. Men nu er det selvfølgelig velkendt, at Dragør – både før og nu – altid har været lidt for sig selv.
Uanset, hvad kommunalbestyrelsen måtte beslutte sig til, kan man ikke ændre på det faktum, at vores by og havn forbliver et stykke velbevaret kulturarv fra 1700- og 1800-tallet, der viser Danmarks stolte fortid som søfartsnation, og som officielt af den danske stat er fundet værdig til en status som verdensarv. Om ikke andet kan vi da glæde os over det.
Med venlig hilsen
Niels-Knud Liebgott
Fhv. direktør for Rosenborg Slot
Nordre Tangvej
