Film i Dragør Bio

Den anmelderroste »The Banshees of Inisherin« vises onsdag den 8. og torsdag den 9. marts kl. 20.

»Magic Mike’s Last Dance« vises fredag den 10. marts kl. 10 (babybio), igen samme dag og og den efterfølgende, lørdag den 11. marts, kl. 20 samt søndag den 12. marts kl. 16.30.

Familiefilmen »Rosalil og stentrolden« vises søndag den 12. marts kl. 14.

Der er gensyn med den danske komedie »Meter i sekundet«, når den i perioden  mandag den 13. til onsdag den 15. marts vises kl. 20.

Danmarkspremiere

Torsdag den 16. marts kl. 20 er der i Dragør Bio premiere på endnu en dansk film. Denne gang er det komedien »Bytte bytte baby«, der vises. Filmen fortsættes.

»The Banshees of Inisherin«.
»The Banshees of Inisherin«.

The Banshees of Inisherin

»The Banshees of Inisherin« finder sted på en lille irsk ø under den irske borgerkrig i 1923.

Her står de to livslange vennner, Pádraic og Colm, i en ubekvemt situation, da Colm fra den ene dag til den anden beslutter sig for, at han ikke længere ønsker at være venner med Pádraic.

Filmen har er nomineret til ikke mindre end ni Oscars – blandt andet for »Bedste film« og fire skuespillerpriser. Danske Mikkel E. G. Nielsen er også nomineret i kategorien »Bedste klipning«.

Magic Mike’s Last Dance

Efter en længere pause fra rampelyset er »Magic« Mike Lane i filmen »Magic Mike’s Last Dance« atter klar til at indtage dansegulvet. 

I hvad han håber, bliver det sidste dansekapitel, tager Mike til London med en stenrig og prominent kvinde, som lokker ham med et tilbud, som han ikke kan afslå. 

Med alt på spil skal Mike i gang med at optræne en række nye, hotte dansere, da han opdager, hvad der i virkeligheden er formålet med turen.

Filmen er den tredje film om »Magic Mike« fra den succesfulde serie instrueret af Steven Soderbergh.

»Magic Mike’s Last Dance«.
»Magic Mike’s Last Dance«.
»Meter i sekundet«.
»Meter i sekundet«.

Meter i sekundet

Maries liv bliver vendt op og ned, da hun – lettere modvilligt – tager fra København til Velling i Vestjylland, fordi hendes livs kærlighed, Rasmus, har fået job som lærer på en højskole. 

Mens Rasmus hurtigt suges ind i højskolelivet, er mødet med Velling et kulturchok for Marie, der med sine malplacerede tirader gang på gang oplever, at hun ikke hører til blandt de lokale. 

Langsomt begynder hun dog at lytte mere, end hun taler, og lærer, at Velling måske alligevel er et sted for hende – og at hun selv, med den brevkasse hun skriver, har noget at tilbyde det lille samfund. 

»Meter i sekundet« er en film om at falde til i de korte sætningers land – og om at falde til i sig selv.

Roselil og stentrolden

I det fantastiske Sommerland bor den ensomme og usikre blomsterfe, Roselil. 

Roselils største drøm er at få en ven. En dag møder hun den seje, rebelske sommerfugl, Silke, og selvom de er hinandens modsætninge; Silke vil på eventyr i Sommerlandet, mens forsigtige Roselil helst vil blive hjemme i sin Rosenbusk, bliver de straks veninder. 

Da Silke en dag bliver kidnappet af en ond stentrold, må Roselil samle alt sit mod til at begive sig ud på en farlig rejse for at redde sin veninde.

»Roselil og stentrolden« er baseret på Josefine Ottesens populære bøger om den forsigtige blomsterfe, Roselil.

»Roselil og stentrolden«.
»Roselil og stentrolden«.
»Bytte bytte baby«.
»Bytte bytte baby«.

Bytte bytte baby

Cecilie og Andreas skal være forældre, og det skal Liv og Malte også. 

Forude venter ni måneders sød ventetid med den perfekte graviditet – lige indtil de opdager, at fertilitetsklinikken har ombyttet deres befrugtede æg. Den alternative Liv er gravid med kontrolfreak-en Cecilies baby, og baby-lykken bliver med ét vendt på hovedet. 

Den umiddelbare løsning er at bytte babyer ved fødslen, men dilemmaet sætter gang i en lavine af absurde konflikter. De to kvinder må nærmest bytte liv, mens deres forvirrede mænd forsøger at navigere helskindet igennem den nu knapt så søde ventetid.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk