»Brandmand Sam – Klar til action!«.
»Brandmand Sam – Klar til action!«.

Film i Dragør Bio

Det franske drama »La Belle Epoque« vises onsdag den 9. til fredag den 11. september kl. 20. Familiefilmen »Brandmand Sam – Klar til action!« vises søndag den 13. september kl. 14. Den franske film »Mysteriet om Henri Pick« vises søndag den 13. september kl. 18.30 samt i perioden fra mandag den 14. til torsdag den 17. september kl. 20.

»La Belle Epoque«.
»La Belle Epoque«.

La Belle Epoque

Den midaldrende, lidt livstrætte Victor får sit liv vendt på hovedet den dag, hvor Antoine, en succesrig iværksætter, tilbyder ham en unik form for underholdning. Antoines firma giver nemlig sine kunder mulighed for at dykke tilbage i en tidsperiode efter eget valg, og Victor beslutter at genoplive den mest mindeværdige uge i sit liv: 40 år tidligere, da han mødte sit livs kærlighed.

»La Belle Epoque« var gallafilm på årets Cannes Festival, hvor den begejstrede publikum.

Brandmand Sam – Klar til action!

Da en brændende olietankvogn kommer ud af kontrol og har retning mod Pontypandy, udfører Brandmand Sam en dristig redningsaktion. 

Mandy og Sarah filmer indsatsen til deres hjemmeside, og klippet af Sams heltemod går viralt. Don Forhammer, en stor Hollywood-filmmogul, ser klippet og insisterer på at få Sam med i sin næste film. Uheldigvis for Sam ønsker hans medspiller, Hollywood-skuespilleren Flex Dexter, ikke at dele succesen med nogen og skyr ingen midler for at skubbe Brandmand Sam ud af billedet.

»Mysteriet om Henri Pick«.
»Mysteriet om Henri Pick«.

Mysteriet om Henri Pick

I et specialbibliotek i Bretagne finder en ung redaktør et aldeles fremragende og mageløst manuskript. Teksten er underskrevet af den afdøde lokale pizzabager Henri Pick, der ifølge hans enke aldrig forfattede noget, som var mere sofistikeret end en indkøbsseddel.

Den anerkendte litteraturkritiker Jean-Michel Rouche aner, at noget ikke stemmer og bestemmer sig for at undersøge sagen nærmere sammen med Henri Picks datter. For hvem var Henri Pick egentlig?

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2020 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk