Vi har modtaget:

Fjernvarme

I sidste uges Dragør Nyt blev det oplyst, at Dragør og Tårnby Kommuner ville påbegynde en undersøgelse af en fjernvarmeløsning i de naturgasforsynede områder i de to kommuner.

Men – et forhold er de tekniske løsninger – et andet er den brændsel, der skal være grundlaget for fjernvarmen.

I dag leverer kommunerne København, Tårnby og Dragør affald til Amager Ressourcecenter (ARC). Af det forbrændingsegnede affald produceres el og varme, hvor sidstnævnte sælges til fjernvarmebrugere primært i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Det fremgår af ARC’s årsrapport for 2020 (årsrapport for 2021 foreligger endnu ikke), at der i 2020 blev indvejet cirka 599.000 tons brændsel på ARC’s affaldsenergianlæg. Heraf var de 160.000 tons biomasseaffald. 

Spørgsmålet er, hvor meget af dette forbrændingsegnede affald kommer fra Dragør og Tårnby Kommuner. Det fremgår ikke af årsrapporten. Dog fremgår antal »tømninger« af restaffald m.v. Det kunne være interessant at få foretaget en beregning af, hvor mange tons forbrændingsegnet affald de to kommuner hver leverer til ARC.

Beregningen kunne så danne grundlag for en skønsmæssig vurdering af selvforsyningsgraden for brændsel ved etablering af en fremtidig fjernvarmeløsning omfattende Dragør og Tårnby Kommuner. Der er ikke taget højde for nye teknologier, eksempelvis geotermi.

I dag er Dragør Kommune vel blot nettoleverandør af brændselsegnet affald til fjernvarmebrugere i andre kommuner. Borgere i Dragør betaler en høj pris for gas. Hvad får Dragørs borgere for deres affald?

Med venlig hilsen
Bjarne Dyreborg-Carlsen

Vi har modtaget – svar til Søren Jacobsen: Fjernvarme

Borgmester Kenneth Gøtterup har indsendt et debatsvar til Søren Jacobsen angående spørgsmålet om fjernvarmeudrulningen. Læs mere

Vi har modtaget: Fjernvarme kontra naturgas

Søren Jakobsen har indsendt et debatindlæg om fjernvarme og naturgas. Læs mere

Vi har modtaget: Måske er der lys forude

Flemming Blønd fra Sydamagerlisten har indsendt et debatindlæg om politikernes mulige holdningsændring til opvarmning med gas. Læs...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk