Nyt fra Petanqueklubben De Skøre Kugler i Dragør:

Forårsmøde

Onsdag den 23. marts kl. 12.30–14.30 afholder Petanqueklubben De Skøre Kugler i Dragør som opstart på den nye sæson forårsmøde i Festsalen på Wiedergården.

I dag har petanqueklubben omkring 60 medlemmer, som mødes ugentligt på deres baner, der ligger i forbindelse med tennisklubben.

Under mødet gennemgås den kommende sæson og fordeling af baner. 

Derefter snakkes der løst og fast om, hvad der kan gøres for at gøre klubben endnu bedre.

Arrangementet, hvor klubben serverer en kop kaffe eller te samt en kage, er først og fremmest for klubbens medlemmer, men hvis man tænker, at det kunne være spændende at høre mere om klubben – og måske går med tanken om selv at begynde at spille petanque, er man velkommen til at møde op (for at kunne blive medlem skal man være medlem af Ældre Sagen Dragør).

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk