Stormfloden i 1872 rammer Lolland og Falster særligt hårdt. Illustration: Illustreret Tidende.
Stormfloden i 1872 rammer Lolland og Falster særligt hårdt. Illustration: Illustreret Tidende.
Skaderne omkring Drag­ør Havn er knap så voldsomme ved oversvømmelsen i 2017.
Skaderne omkring Drag­ør Havn er knap så voldsomme ved oversvømmelsen i 2017.

Foredrag 

Næsten på 150-årsdagen for den store storm i 1872 afholdes foredraget Da stormfloden ramte Amager på Dragør Skole. Her har Amagermuseets Venner, Danmarks Lodsmuseumsforening, Dragør Museumsforening og Historisk Arkiv Dragør nemlig slået sig sammen for at arrangere et foredrag til afholdelse næste onsdag, den 2. november, kl. 19. 

Forfatter Kjeld Ejdorf, der igennem en del år har beskæftiget sig med stormen og dens konsekvenser og har skrevet både artikler samt en bog om katastrofen, vil give et indblik i stormflodens omfang. 

Forfatter Kjeld Ejdorf.
Forfatter Kjeld Ejdorf.

Stormfloden og Amager

Natten til onsdag den 13. november 1872 blæste det op til storm. Stormen voksede til orkan, som væltede træer og rev tage af huse. 

Med en helt usædvanlig kraft blev vandet presset gennem Øresund og op i Østersøen. Kysterne på Lolland og Falster blev ramt af oversvømmelsen, men også på Amager fik den store konsekvenser. 

Aftenen byder også på beretninger fra lokale folk, som oplevede stormen på nært hold:

Dragørlods Jens Theis Theisen fortæller, at vandet steg 5–6 fod (omkring 1,7 meter). 

På Dragør Havn stod alt under vand, og det flød med knækkede master, brækkede pæle, årer, bundbrædder og hvad der ellers lå løst på havnepladsen. I flere af Dragørs gader kunne man sågar sejle med robåd. 

Theisens fortælling fortsætter: »Plankeværkerne, stakitter og mindre udhuse var enten falden om eller ganske bortført af den rivende strøm, flere både lå oven på plankeværkerne.«

På sydkysten af Amager stod vandet op over Store Magleby Fælled og nåede næsten helt op til Store Magleby landsby. 

Gårdejer Dirch Jansen fra gården »Hollandsminde« fortæller, at han med sin familie kørte for at se, om de kunne være til hjælp nogen steder. Hos mælkeforpagter Nielsen på Fælledvej stod alt under vand. De råbte på ejendommens beboere og fandt dem siddende oppe under taget i stalden, hvor vandet stod op under bugen på køerne. På tilbagevejen til Store Magleby opdagede de, at vejen var spærret af rigningen fra et skib.

Trods stormen og oversvømmelserne var der ingen på Amager, der omkom. Men en skibsreder i Dragør mistede kontakten til sit fartøj, som senere drev ind til Landskrona som vrag – kaptajnen og besætningen var omkommet i stormen.

Lodser og bjergningsfolk i Dragør fik travlt, da vinden lagde sig. Mange skibe var enten forlist eller gået på grund. Lodseriet havde efter stormen mere end 90 lodsninger på én dag.

Efter katastrofen blev der arrangeret indsamlinger til de nødlidte, og flere beboere på Store Magleby Fælled fik del i hjælpen. Også skovløberen i Kongelunden fik erstatning;  hos ham havde vandet under stormen stået helt op til vindueskarmen.

Aktuel beskyttelse

Stormfloden i 1872 var hverken første eller sidste gang, Amagers kyster blev oversvømmet. Så da vandstandsstigninger også den dag i dag er noget, der skal tages alvorligt, afsluttes arrangementet med en status på det igangværende arbejde med beskyttelse af kommunens lange kyststrækning. Punktet her varetages af projektleder Lise Holm fra Dragør Kommune.

Gratis adgang. Se også annoncen på side 11 i denne udgave af Dragør Nyt.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk