Jacob Scharf.
Jacob Scharf.

Foredrag i sognegården

Onsdag den 7. september kl. 19.30 gæster tidligere PET-chef Jacob Scharf Dragør Kirkes Sognegård, der her vil være vært for et arrangement i kirkens foredragsserie En aften i godt selskab.

Jacob Scharf var fra 2007 til 2013 chef for Politiets Efterretningstjeneste, og efter sin fratræden bidrog han via interview af Morten Skjold-ager til dennes bog »Syv år for PET« – et bidrag, der efter bogens udgivelse i 2016 førte til anklage mod Jacob Scharf for overtrædelse af tavshedspligten. 

I 2019 blev han kendt skyldig i Københavns Byret, men han blev ved Østre Landsret efterfølgende frifundet for 27 af de 28 anklagepunkter, som sagen indeholdt. Straffen til Jacob Scharf endte med ti dagbøder af 1.000 kr. for at have beskrevet en kvinde, der havde hjulpet PET.

Efter ansættelsen som chef for PET var Jacob Scharf medstifter af og direktør for efterretnings- og analysevirksomheden CERTA.

I sit foredrag denne aften vil Jacob Scharf gøre rede for nogle af de sikkerhedsmæssige trusler, han har arbejdet med, og fortælle om det ændrede trusselbillede, Danmarks befolkning lever under.

Gratis adgang.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk