Vi har modtaget:

Foreslå en erhvervsuddannelse

Forældre har stor indflydelse på børnenes uddannelsesvalg

Den 1. marts skal Danmarks elever i udskolingen have indsendt ansøgning til en ungdomsuddannelse. Ikke et nemt valg, og selvfølgelig tager de unge mor og far med på råd. Jeg har fuld forståelse for, at det er en vanskelig opgave for forældrene – for især blandt erhvervsuddannelserne er der virkelig mange uddannelser at vælge imellem. Derfor bliver gymnasiet ofte det »nemme« valg. I hvert fald har syv ud af ti unge i de seneste 10 år valgt gymnasiet. For de unge, der bor i Dragør, er tallet 88 procent. 

Men der er masser af gode grunde til, at jeres barns næste skridt bør være en erhvervsuddannelse – ikke kun inden for byggeriet, men også inden for teknik, fødevarer, omsorg og kontor. Jeg – og otte andre lokale formænd for DI Byggeri – vil gerne her præsentere fire af grundene.

For det første er jobsikkerheden ved at tage en uddannelse som eksempelvis tømrer eller industritekniker helt i top. Alle ved, at vi mangler dygtige faglærte, og den tendens ser kun ud til at fortsætte i fremtiden. Som faglært er risikoen for at blive uddannet til ledighed minimal. De faglærte får hurtigt et job efter endt uddannelse, og på nuværende tidspunkt er det den uddannelsesgruppe, hvor ledigheden er lavest. Også fordi der vedvarende er så meget gang i byggeriet. Virksomhederne søger løbende elever til lærepladser på en lang række erhvervsuddannelser, og i dag mangler der faktisk elever på en lang række uddannelser.

For det andet kan du med en erhvervsuddannelse være sikker på, at dit barn vil være godt klædt på til fremtidens arbejdsmarked, for mange af tidens største udfordringer i samfundet såsom bæredygtigt byggeri og miljø- og klimakrisen skal løftes af dygtige faglærte. Danmark kommer ikke i mål uden.

Tilmed vil lønnen være god, og muligheder for at avancere endnu bedre. Faktisk kan dit barn se frem til en indkomst, som i løbet af livet vil være højere, end den vil være inden for mange andre uddannelsesretninger. Eksempelvis vil smede og tømrere i gennemsnit få en samlet indkomst på 15,6 mio. kr. over et helt arbejdsliv, mens folk med en humanistisk bacheloruddannelse i gennemsnit vil få 14 mio. kr. Og dertil er erhvervsuddannede klart den uddannelsesgruppe, hvor flest bliver selvstændige og iværksættere. I 2019 havde hele 33 procent af alle nye virksomheder en stifter med erhvervsfaglig baggrund. Det er næsten dobbelt så mange som for gruppen af personer med lange videregående uddannelser, og det er tre gange så mange, som dem, der alene har en gymnasial uddannelse.

Sidst, men ikke mindst så vil vi afblæse mange unges og forældres frygt for, at en erhvervsuddannelse vil betyde, at der vælges retning for altid – at ekempelvis en tømreruddannelse udelukkende kan føre til faglært tømrerarbejde resten af livet. Dette er langt fra sandheden. Der er rige muligheder for efteruddannelse. Både i form af fuldtidsuddannelse såsom til bygningskonstruktør eller produktionsteknolog eller en længere videregående uddannelse eller deltidsuddannelse som for eksempel akademimoduler eller andre kurser.

Så når I tager snakken med jeres barn om uddannelsesvalg, så husk dem på, at gymnasiet ikke er den eneste vej at gå. Med en erhvervsuddannelse i hånden er vejen banet til samfundsrelevante, velbetalte og sikre jobs med gode muligheder for videreuddannelse eller for at blive selvstændig.

Med venlig hilsen
Mads Raaschou, Formand DI Byggeri Hovedstaden,
sammen med landets otte andre lokale DI Byggeri-formænd