Forundersøgelse af stormflodsplan

Transportministeriet koordinerer gennemførelsen af en samlet stormflodsplan for København, der lægger navn til planen, der dog også omfatter kommunerne Dragør, Hvidovre og Tårnby

Af Birgit Buddegård

Transportministeriet har udfærdiget kommissorier, der er styrende for den nedsatte statslige arbejdsgruppe, der står for gennemførelsen af en samlet stormflodsplan for hovedstadsområdet. 

Forundersøgelsen omfatter de fire kommuner Dragør, Hvidovre, Tårnby og København. Denne geografiske afgrænsning beror blandt andet på de topografiske forhold i forhold til at kunne opnå en effektiv beskyttelse af et samlet område, der både indeholder særlige statslige værdier – herunder vital infrastruktur – og kan sikre borgere, erhverv og øvrige funktioner, herunder byudvikling.

Stormflodsplanen tager udgangspunkt i nytteprincippet, således at sikringen forventes finansieret af de lodsejere og ejendomsejere, herunder ejerne af infrastruktur, der opnår nytte af beskyttelsen.

Efter færdiggørelse forelægges forundersøgelsens resultater for regeringen og kommunalbestyrelserne med henblik på politisk stillingtagen til gennemførelsen af projektet.

Forundersøgelsen indeholder en række delundersøgelser. De omhandler:

• sikringsniveauer
• teknik, miljø og anlægsøkonomi
• samfundsøkonomi
• finansiering, organisering og myndighedsforhold.

Organisering

Forundersøgelsen organiseres af en styregruppe med deltagelse af alle parter. Der vil løbende blive afholdt styregruppemøder, hvor centrale punkter tages op med henblik på at sikre projektets fremdrift.

De deltagende kommuner nedsætter en politisk følgegruppe til drøftelse af delkonklusioner – herunder eventuelle politiske statusdrøftelser med transportministeren. Forundersøgelsen vil også i regi af kommunerne kunne indeholde offentlighed med inddragelse af borgere og interessenter undervejs i forløbet.

Forundersøgelsen gennemføres fra 2022 til 2024 med forventet politisk behandling i 2024.

I Dragør er kommissorierne udsendt til kommunalbestyrelsen og kommer på som en orienteringssag på udvalgsmøderne i november måned. 

Vigtigt for Dragør

Borgmester Kenneth Gøtterup, C, fremhæver over for Dragør Nyt, at det i forhold til kommissorierne er vigtigt, at Dragør har opmærksomhed på, at uanset hvad, vi mener og synes i Dragør om den statslige arbejdsgruppe, vil denne fortsætte sit arbejde. 

»Opgaven i gruppen er ret klar: Belys den billigste kystsikring og vurder de alternative forslag, kommunerne har, og få en ny faglig ekspert-vurdering af, hvad det rigtige sikringsniveau er,« lyder det fra borgmesteren, der tilføjer, at den formentlig billigste løsning for staten er at bygge et dige bag om Dragør, langs lufthavnen.

»Hvis man fra statens side vælger at bygge et dige bag om Dragør, er det for mig et signal om, at vi bliver efterladt på perronen,« siger Kenneth Gøtterup. 

Han mener, det vil virke helt forkert at bygge bagom, når truslen netop er vandstigning, og et dige bagom vil være et signal til 14.500 borgere og en hel kommune om, at de må klare sig selv.

»Jeg har meget svært ved at se, at vi som kommune har nogen som helst fordel af at ligge på den forkerte side af diget,« siger borgmesteren, som også finder det samfundsøkonomisk uansvarligt, hvis man hver især skal bruge flere hundrede millioner kroner i stedet for at finde en fornuftig og for alle brugbar løsning.

Natura 2000-godkendelse

Borgmesteren gør også opmærksom på, at Dragør har brug for en Natura 2000-godkendelse – og en sådan er komplekst EU-lovstof, hvor Dragør har brug for alle venner på Christiansborg for at få de bedste muligheder. 

»Her må vi ganske enkelt ikke spille vores kort dårligt, for gør vi det, så er der kun én vej tilbage – og det er et højt landdige om hele Dragør,« konstaterer borgmesteren, der finder den løsning forfærdelig.

Og han minder om, at man skal huske på, at da Dragør i de første år havde drøftelsen om diger, ønskede borgerne ikke høje diger på land, hvilket førte til idéerne om fremskudte kystdiger.

Sagligt beslutningsoplæg

Borgmesteren finder, at både stat og kommuner har et ansvar for, at skatteborgernes penge bruges mest ansvarligt, og det vil næppe være at bygge flere forskellige diger, når man kan gå sammen om én løsning.

Kenneth Gøtterup er helt opmærksom på, at der er en underskriftsindsamling i gang mod Sund & Bælts tilbud for Dragør Nord, og han understreger, at hverken han selv eller resten af kommunalbestyrelsen ønsker meget høje diger. Men han finder ikke, det er til Dragørs bedste bare at afvise forslaget, da det ikke er belyst i forhold til teknik, jura og økonomi.

Derfor er han glad for, at et flertal på 12 ud af 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer har roen til at få det belyst, så det kan indgå sagligt i det endelige beslutningsoplæg.

I den meget svære situation, Dragør står i, vil det være uansvarligt ikke at holde alle døre åbne frem mod, at der skal træffes endelig beslutning, siger Kenneth Gøtterup, der afsluttende tilføjer: »Vi får brug for alle gode kræfter, hvis vi skal sikre Dragør fremover, og her skal vi ikke sætte os i en situation, så vi står helt alene som lille kommune.«