Indsejlingen til Dragør Havn. Foto: Thomas Mose.
Indsejlingen til Dragør Havn. Foto: Thomas Mose.

Fremtidens Dragør på dagsordenen

Høring om akutte besparelser i det kommunale budget er nu startet – fristen for svar er fredag den 13. marts

Økonomiudvalget vedtog den 3. februar en procesplan, efter hvilken forvaltningen har udarbejdet en række besparelsesforslag. En enig kommunalbestyrelse satte på sit møde torsdag den 27. februar en høringsproces omkring forslagene i gang. 
I høringsforslaget, som henvender sig til alle borgere og virksomheder i Dragør Kommune – samt høringsberettigede parter og kommunens medarbejdere –  peger administrationen på en meget lang række af mulige omfordelinger og besparelser.
Forslagene rammer stort set alle sektorer i kommunen, og mange af forslagene er set før i forbindelse med tidligere års budgetprocesser. Der er dog også en hel del nye forslag, der ikke før har været bragt i spil.
Som beskrevet er det i november vedtagne strukturprojekt samtidig i gang. En del af de foreslåede besparelser i administrationens forslag vil kunne overlappe med de idéer, der kommer på bordet i forbindelse med strukturprojektet.
Fra politikerne lyder et stærkt ønske om at høre alle parter – herunder i særdeleshed kommunens borgere – i høringsperioden, der afsluttes fredag den 13. marts kl. 12. Høringssvar indsendes på adressen dragoer@dragoer.dk – og processen kører derefter videre, frem til kommunalbestyrelsen skal træffe en beslutning torsdag den 30. april.
Fra Dragør Nyts side vil vi opfordre kommunens borgere og virksomheder til at give sin holdning til kende og bidrage med alle gode idéer og forslag – både i den nuværende høringsproces samt ved dialogmøderne i det strukturprojekt omkring kommunens opgaveløsning, som også er i gang.
For at gøre administrationens mange forslag mere overskuelige og tilgængelige for vore læsere kan man nedenfor læse alle punkterne i forslaget, eller man kan hente alle spareforslag på PDF fra Dragør Kommunes hjemmeside.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk