Pennen blev flittigt svunget af forfatter – og museumsleder – Søren Mentz, som velvilligt skrev dedikationer. Foto: HAS.
Pennen blev flittigt svunget af forfatter – og museumsleder – Søren Mentz, som velvilligt skrev dedikationer. Foto: HAS.

Glæde og optimisme på Dragør Museum

Bogsalg gav Museum Amager en af årets første indtægter

Torsdag den 28. maj udkom museumsleder Søren Mentz’ bog »Portræt af et lokalsamfund. Fra amagerdragt til røvgevir«. I den anledning holdt Dragør Museum åbnet for publikum før første gang i snart to år. Over 100 gæster mødte op, og museet solgte 70 eksemplarer af den nye bog. 

»Det var en hyggelig dag, og så var det årets første museums-arrangement, vi fik afviklet. Bogsalget tilførte også museet den første væsentlige indtægt,« lyder det fra Søren Mentz. 

Gæsterne havde mulighed for et smugkig i de kommende udstillingslokaler. Og personalet svarede beredvilligt på spørgsmål. Foto: HAS.
Gæsterne havde mulighed for et smugkig i de kommende udstillingslokaler. Og personalet svarede beredvilligt på spørgsmål. Foto: HAS.

Mens museumslederen signerede bøger i stueplan, viste museumsinspektør Christian Aagaard interesserede rundt i de nyrestaurerede lokaler på første sal og skitserede planerne for den nye permanente udstilling, som åbner til juli. Og på trods af coronakrisen forventer museet at nå i mål. Christian Aagaard fik nemlig involveret de frivillige fra Danmarks Lodsmuseum i slutspurten. De frivillige lovede beredvilligt at hjælpe til med at få de mange museumsgenstande monteret i de specialbyggede podier, som snart begynder at indfinde sig på museet i Dragør. »Hans, Peter, Poul og Erlan får noget for hånden. Når de er færdige med dagens arbejde på lodsbåden Ravnen, kigger de over på museet. De har altid gode idéer til, hvordan en uortodoks opgave skal løses,« fortæller Christian Aagaard, som glæder sig til udstillingen står klar.

I forbindelse med boglanceringen på Drag­ør Museum gav Erland Holtehus en udvidet udgave af sin daglige minikoncert fra lodstårnet. På billedet har han netop ladet den første tone klinge – til det arbejdsomme bådfolks tilfredshed. »Skønt med musik til arbejdet‚« lød det med et grin. Foto: HAS.

Foto: HAS.
Foto: HAS.
Foto: HAS.
Foto: HAS.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk