Vi har modtaget:

Grund til stolthed

Dragørs værdifulde natur og kultur er i høj grad årsagen til, at vi bor hér – og til, at Dragør har så mange gæster, som vi har. Uden vores specielle kultur, sundet og den skønne natur ville Dragør jo bare være som alle andre forstæder til København. Jeg tror, at alle kommunens borgere er glade for at bo i Dragør – og er stolte over at bo her. 

Glæde og stolthed er selvfølgelig meget individuelle og personlige følelser. Men jeg tror, at det at bo et sted, hvor historien er så levende, i høj grad er med til at skabe menneskers identitet – med til at skabe glæde og stolthed. Og det kan Dragør. 

En værdifuld ressource

»Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling« var titlen på en publikation, Kulturministeriet i samarbejde med Realdania udarbejdede for nogle år siden. Den blev fulgt op af publikationen »Kulturarven – et aktiv«. Begge publikationer, der bygger på grundige undersøgelser fra danske steder med særlige kulturværdier, konkluderer: »at der i kulturarven er et potentiale, som kommunerne med stor fordel kan inddrage i det politiske arbejde og i planlægningen på linje med områder som erhverv, turisme og infrastruktur.« 

Og der står et andet sted: »Kulturarven går fra at være et passiv, der står i vejen for udvikling, til at være en aktiv ressource, der er udgangspunktet for udvikling.« 

Kulturministeriet og Realdania er således ikke i tvivl om, at øget fokus på kulturarv kan styrke udviklingen inden for turisme, boliger, erhvervsliv og handel – ud over at kulturarven er oplevelser og et gode for borgerne. 

Ifølge de to publikationer viser undersøgelser, at 71% af borgerne og 68% af virksomhederne mener, at en kulturarv i form af bevaringsværdige, historiske bygninger og omgivelser kan støtte den lokale udvikling økonomisk, erhvervsmæssigt, socialt og kulturelt. Jeg tror, at mange med mig vil sige, at de synspunkter bekræftes i Dragør. 

Samtidig – igen ifølge undersøgelserne – mener 92% af borgerne og 76% af virksomhederne, at lokale kulturværdier skaber lokal identitet – de er en kvalitet at møde i det daglige. Af publikationerne fremgår det: »En styrkelse af kulturarven kan bidrage til øget tilhørsfølelse, trivsel og profilering og dermed kommunens muligheder for at tiltrække attraktive borgere, turister og erhvervsliv.« 

Alt dette er jo ikke noget, vi går og siger til os selv og hinanden i hverdagen, men hvis vi tænker efter, er det nok noget, vi alle kan nikke genkendende til.

En UNESCO-udpegning vil øge stoltheden

UNESCO-verdensarv drejer sig om for eftertiden at bevare de steder i verden, der særligt er med til at tegne historien. I Danmark er i alt udpeget syv verdensarvssteder: Roskilde Domkirke, Kronborg, Jelling-monumenterne, Vadehavet, Stevns Klint, Parforcejagtarealerne i Nordsjælland samt Christiansfeld. Og måske udpeges vikingeborgene inden længe. 

Dragør er kommet på tentativlisten som et værdifuldt – og bevaret – eksempel på en søfartsby fra 1700- og 1800-tallet – fra dengang, hvor al transport over verdenshavene foregik med sejlskibe. Dragør er på vej til at komme i dette fornemme selskab af verdensarvssteder. Og Dragør har opbakning fra en lang række landsdækkende museer, bevaringsforeninger og kulturpersonligheder. 

De nævnte undersøgelser fra Kulturministeriet og Realdanias publikationer angiver, at 72% mener, at kulturarv skaber lokalt engagement – det genkender vi i Dragør. Jeg tillader mig at påstå, at en UNESCO-udpegning af Dragør gamle by og havn som verdensarv vil være en klar styrkelse af de lokale kulturværdier og motivationen til at bevare dem. Jeg tror, at det vil øge glæden og stoltheden ved at bo i Dragør.

Stolthed er måske et lidt højtideligt ord. Men netop ordet stolthed har vi mødt, når vi har været i kontakt med de eksisterende syv verdensarvssteder. Vi har spurgt, hvordan disse steder har haft det med at blive udpeget.

Hvad har fordelene været

I starten var der en vis bekymring for konsekvenserne af at blive udpeget som verdensarv. Alle havde bemærket den voldsomme turismeudvikling, der er sket i for eksempel Venedig, som dog længe inden udpegningen til verdensarv var et kæmpe turistmål. Masseturismen er et problem mange steder, hvor der er attraktive natur- og kulturmiljøer. 

Men fra den første bekymring til situationen i dag er der sket rigtig meget. Direkte adspurgt får man fra verdensarvsstederne i dag det svar, at udpegningen har været med til at sikre det lokale liv. Turisme er ikke bare negativ, men en styret turisme har haft stor positiv betydning. Det lokale erhvervsliv er blevet styrket, og også kommunernes økonomi er styrket med både højere ejendomsvurderinger og højere skatteindtægter. 

Samtidig har fonde set fordel i at understøtte verdensarvsstederne; så vidt vides har samtlige syv danske verdensarvssteder opnået fondsstøtte til initiativer som restaurering, renovering og etablering af formidlingscentre – af betydning for verdensarven, men også i høj grad for de lokale beboere og det lokale erhvervsliv. 

Bekymring er efterhånden afløst af en mærkbar stolthed – over at bo i eller tæt ved et verdensarvssted – over at være med til at tage vare på et stykke værdifuldt verdensarv. 

Grund til at være stolt 

Der er fra enkelte personer her i Dragør Nyt udtrykt visse bekymringer for en UNESCO-udpegning af Dragør gamle by og havn. Og bekymringer skal tages alvorligt, og der skal træffes foranstaltninger, så lokalmiljøet ikke ødelægges eller forringes. 

Dragør Kommune og Kulturministeriet skal inden længe til UNESCO sende materiale, som skal indeholde en såkaldt forvaltningsplan. Planen skal sikre beskyttelse af kulturarven; først og fremmest skal Dragør have styr på turismeudviklingen, og det den fører med sig.

Jeg håber, at Dragørs borgere og politikere vil være med til at styrke kulturarven i Dragør og støtte op om en UNESCO-anerkendelse, fordi den styrker bevaringsindsatsen. Dragør bør støtte op om den verdensomspændende indsats for at bevare verdens enestående kulturmiljøer. 

Glæde og stolthed har været mit incitament i arbejdet for at få Dragør gamle by og havn optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Jo, Dragørs borgere har grund til at føle stolthed og vel også til at dele den med UNESCO og andre mennesker!

Lad mig gerne høre din mening. Og vi kan eventuelt mødes til en snak – med afstand ganske vist.

Med venlig hilsen
Axel Bendtsen
(frivillig i sekretariatet for Dragør Verdensarvsråd)
Lodsstræde 4A
hanne.axel@stofanet.dk
Telefon: 61 72 60 90