Nyt fra Dragør Boldklub:

Historie fra klubbladet

Dragør Nyt bringer her endnu en beretning fra Dragør Boldklubs fodboldannaler – denne gang stammer historien fra det klubblad, der udkom i november 1934. 

I bladet beskrives en alternativ træningsmetode, som måske kan kopieres af dagens første-seniorhold i disse coronatider. Og Dragør Boldklubs nye førsteholdstræner, Lars Albrecht, har »truet« med alternative træningsmetoder, da forsamlingsforbuddet indtil videre ikke tillader holdtræning ...

HR

»På Tur med Victor

Kom et Svip op paa Elisenborg paa Torsdag Aften,« sagde »Væveren« til mig forleden: »Saa skal du se en Energiudfoldelse, som du aldrig har drømt om.« Denne Udtalelse pirrede min Nysgerrighed, og forrige Torsdag stillede jeg i spændt Forventning om, hvad det nu var for en epokegørende Ide, han havde faaet.

Hele vort 1. Hold var samlet deroppe, og nu gik det op for mig, at »Væveren« vilde have mig med på Træningsfodturen rundt om St. Magleby. 

»Ja, kan du følge med, Væver, saa kan jeg minsandten ogsaa,« tænkte jeg. Jeg er jo en lille, rask Gaagænger-mand. 

Vi startede i fint Tempo ud ad Engvejen – Idrætsparken passeredes; det var lidt køligt i Begyndelsen, men snart var vi gaaet varme og veltilpasse.

Pludselig begynder Olsen at foretage nogle mærkelige Dansetrin. 

»Hvad er det dog, du laver,« siger Benny: »Kan du ikke holde Takten.«

»Aa, det var en ny Finte, jeg prøvede,« svarede »Caffe«.

Stadig gaar det taktfast fremad – Krudtpeters idylliske Landsted passeres. Nu gaar Diskutionen ivrigt om Blaagaard-kampen. 

»Den Sejr skal vel nok fejres,« siger »Cornille«, hvortil Olsen flegmatisk bemærker: »Der bliver ›Caprioca‹ på Fælleden.«

Det gaar videre over Stok og Sten. Vejene ligger øde hen i det svage Skær af Maanen bag Efteraarsskyerne. Kun Luftfyret ude ved ved Kongelunden med sit evindelige glimten liver lidt op i Mørket. 

Nu og da flænges Stilheden af et Latterbrøl (Det er »Pufl«, der serverer en af sine Soldater-Krøniker om dengang, da de fik de samme gule Ærter 12 Dage i Træk). 

Tempoet øges stadig. St. Magleby er allerede i Sigte. Bernhard med sine lange Skanker ligger i Spidsen. 

»Skal vi gi’ Rekorden en Tand?« Kun »Aber das« kommer med Indvendinger, hans Ben egner sig bedre til Hurtigløb end til Kapgang. 

Nu passeres St. Magleby i mægtigt speed. Et Par søvnige Karle staar uden for en af Gaardene. »Det er vist K. U. Stormtropperne, der holder Øvelse,« hører vi i Forbifarten den ene bemærke.

»Nu er det paa tide at sikre sig en god Position i Kirkesvinget,« siger Gerhard, der klogt har lagt sig paa Inderbanen. Og endelig er vi inde paa Opløbssiden; har det ikke gaaet stærkt før, kan det vel nok være den faar Gas nu. 

Jørgen og Niels Thomsen presser haardt paa. 

»Bare jeg ikke havde taget Gummistøvler paa,« siger Niels med Ansigtet badet i Sved. »De er vel nok skrappe at slæbe paa:«

Men hvad er det, Dragør i Sigte, ej, ej. Det var dog kun en Bil – Ak og Ve – mørkt og skummelt igen. 

»Vent lidt paa mig,« høres det et Stykke bagved. »Ka I ikke ta’ mig med,« lyder Carstens spæde Røst. Jan maa tilbage og hjælpe ham op til Førergruppen igen. 

Nu passeres Grønvejen. »Aber das« tager sig en lille privat 100 Meter. Han er hængt ud for urent Trav. »Han springer i Maalet,« indskyder Olsen. 

Dragørhjørnet rundes, og kun er Vestgrønningen tilbage. Strengt var det – Tilskuere var kommet til – ingen anede dog, hvad det var for et Optog, og ingen af os kunde svare – vi havde ikke mere Vejr tilbage. 

Pludselig lød en hæs Stemme forude. »47 Minutter. Record, Bravo.« 

Uldsnoren sprængtes af »Caffe«, der brød ud i Begejstring over det gode Resultat.

Efter en Chabeso – ja, Chabeso – hengav Spillerne sig til »Stoppens« Glæder og Skuffelser, og jeg luskede Hjem – dødtræt – men hvor var jeg dejlig overbevist om, at vort 1. Hold i Aar virkelig gør et Stykke Arbejde med Træningen. 

Victor«