Historietime:

Dragørs pris 

– og alle de andre dragørsange

Tirsdag den 4. august afholdt Historisk Arkiv Dragør en lidt alternativ Historietime i haven bag arkivet. Historietimen havde dragørsange som tema. 

Hvis man ikke var blandt deltagerne – eller måske bare har lyst til en gentagelse – giver Dragør Nyt i samarbejde med Historisk Arkiv Dragør her et indblik i nogle af de mange kendte og ukendte sange om Dragør.

Hyldestsang

Allerede i slutningen af 1800-tallet kom de første hyldestsange til byen ved sundet. 

I bladet »Hver 14. Dag« hyldede forfatteren H. Vilhelm Martensen i 1895 Dragør og gav i sin sang forklaringen på, hvad der var byens største attraktion:

Småhaver med klippede hække og træ’r
foran de gammeldags, lave facader
og toppede brosten i noget nær
en sand labyrint af gyder og gader
Men det er næppe en falsk profeti
at det, man kan kalde en myriade
af gæster til amager-landliggeri
er Dragørs berømte, styrkende bade

Blandt de første landliggere var også forfatteren Johan Skjoldborg, der faktisk flyttede til Dragør og boede her permanent nogle år. Han hyggede sig i Dragør, hvad hans sang »Til Dragørs kvinder« vidner om.

En dragørpige så frisk og glad (...)
Ja, hun er vor fryd og vor bedste ven
med hvem vi fortroligt kan tale
Hun gi’r os vor tanke og drøm igen
Og bedst, tror jeg, lykken vil dale
når både husets og hjertets takt
er dragørkvinderne underlagt

»Dragørs Pris« er en af de mest kendte og mest sungne dragørsange, blandt de mange, som hylder byen i ord og toner. 

Sangen fik sin debut i Dragørs sommerrevy i 1920, for det var i revyerne, at mange af de kendte og elskede sange om Dragør blev lanceret. 

En anden revysang, som stadig lever, er »Raske skipper«, der var en del af Dragør Skipperforenings revy på strandhotellet i 1928. Sangen gik på melodien »Ship ohoy«, og fik tekst af en ukendt, men sikkert lokal forfatter.

I 1920’erne blev der i Dragør spillet mange revyer, og nogle somre var der endda flere at vælge imellem. Måske var der ligefrem konkurrence om, hvem der lavede den bedste. Byens sommergæster tog som regel initiativet, men arbejdede sammen med lokale kræfter. En del af landliggerne i Dragør var sangere, skuespillere eller musikere, som sikkert har hygget sig med at skabe lidt lokal underholdning, mens de holdt ferie fra livet på de københavnske scener. 

Dragør Boldklubs revy startede i 1925 og blev den af de mange initiativer, der overlevede helt op til vore dage. I boldklubbens allerførste revy lanceredes visen, der starter med linjen »Dragør, du perle ved Øresunds kyst«, som mange stadig kan synge med på. Teksten var forfattet af Kai Holbech, som oprindeligt var fra Frederiksberg, men om sommeren boede i »Villa Blushøj« bag ved Elisenborg. Holbech var journalist på dagbladet BT og var desuden redaktør af den lokale avis Dragørposten.

Sommeren igennem var der masser af underholdning i Dragør. Dykker man for eksempel ned i lokalaviserne i 1924, var der noget for enhver smag. Et militærorkester optrådte flere gange i anlægget. Strandhotellet havde underholdning med kgl. kammersanger Peter Cornelius og skuespiller Peter Malberg med efterfølgende bal til musik af musikdirektør Sofus Petersen. I teaterforeningen spillede et teaterselskab den »ualmindeligt morsomme« farce Den grønne automobil. Badehotellet udsendte invitationer til landliggerne om at komme med til Soiree Dansant med Thompsons Jazz Band. Værten på strandhotellet opstillede et radioapparat, så man på havnepladsen kunne »høre musik fra alle berømte verdensorkestre«. 

Man kunne også forlyste sig på andre måder. På Elisenborg, der dengang var traktørsted, stod gynger og karusseller, og man kunne muntre sig på keglebanen. Badehotellet opstillede en »flyverkarussel«, som kunne prøves mod betaling, og i havnebassinet blev der udlejet små både. 

Endelig kunne man allerede dengang gå en tur i Dragør Bio, der i et skur på Nordre Mole viste forestillinger fredag og søndag. Billetterne kostede 25 øre for voksne og 10 øre for børn – og så havde man adgang til at se ikke bare én film, men 4–5 forskellige. Filmene varede dog ikke så længe, men til gengæld var de ledsaget af levende musik på klaver. 

En vigtig del af sommerlivet var fester og andre begivenheder, der i sig selv trak gæster til byen. Havnefesterne startede i 1924, og på havnepladsen blev der opstillet karusseller og en danseestrade, og i selve havnebassinet blev der konkurreret i dystløb og sejlads med kajakker, hvor det gjaldt om at skubbe hinanden i vandet. Havnens store pram blev omdannet til hjuldamperen »Mississippi«, der blev bemandet med »negre« og »indianere«, som sikkert har været boldklubbens medlemmer i forklædning. 

Til havnefesten i 1930 skrev kokken på Dragør Fort, Arthur Jensen, en festsang på melodien »Du danske mand«. Den sluttede med verset:

Hvad er vel storstadslarm og sus
mod vandring ved skov og sø
Når Øresundets friske brus
omfavner vor lille ø
Når arbejdsdagen hviler
i fri natur man iler
mod sundets blå, mod Dragør,
hvis minder aldrig kan dø.

Det var dog næppe sangene om Dragørs kvaliteter, der alene lokkede turisterne til byen. Men de var med til at »brande« byen som turistmål og har været medvirkende til, at rygtet om det glade sommerliv i byen gik rundt i København.

Målgruppen for mange af sangene var netop turisterne, og lokale hyldestsange kendes fra mange steder i landet. I mange tilfælde blev sangene komponeret som en vals. Eksempler herpå er Helsingørvalsen, Skagenvalsen og Grenåvalsen – og lokalt naturligvis Dragørvalsen, som ovenikøbet findes i flere udgaver. Den første udgave var nok Axel Tankmars. Ligesom Skjoldborg havde han et godt øje til kvinderne i Dragør: 

I Dragør min by, har jeg fundet en pige
Hvem løfte jeg gav, at jeg aldrig vil svige
For hun er den eneste, som jeg har kær,
og vi to vil trodse de farligste skær.

Dragørvalsen havde musik af Axel Jørgensen. Den blev udgivet i et nodehæfte, som også indeholdt andre dragørsange. Nogle er husket, og andre glemt. 

I 1930’erne og årene frem kom der flere dragørvalse og Svend Henrik Hansens blev endda indspillet på grammofonplade. Hans håb var, at den kunne blive spillet i radioen – og i Tivoli – så den kunne reklamere for byen. Desuden var det planen at sælge noderne til fordel for Dragør Turistforening. 

Også »De glade sømænd« indspillede en dragørvals i 1933, og Poul Wetlesens og Knud Fotels udgave fra 1948 blev udgivet i serien »Thorsings orkester-bibliotek med dansemusik«. Senere skrev sangerinden fra radiotrioen »Lørdagspigerne«, Nete Schreiner, en række valse for byer landet over, og naturligvis også én til Dragørs ære. 

I 1955 arrangerede Amager Turistforening er konkurrence om en ny sang til Dragørs pris. En lille håndfuld af bidragene til konkurrencen blev trykt i et hæfte, og her i var Inger Otzens sang »Børnenes Dragør«:

Vi leger ved den flade strand
Vi svømmer i det friske vand
Og ro en båd – det kan vi alle lære
På havnen er der spændende
Blandt skibene og mændene
Der er en lugt af tang og tov og tjære.

Imidlertid var det Astrid Passer Jensens bidrag, med sangen Dragør du lille, dejlige by, som blev husket og stadig synges indimellem. Dens popularitet skyldtes måske, at den folkekære sanger Bing Crosby under krigen havde indspillet en version af melodien, som var Stephen Forsters klassiker »Beautiful Dreamer«. 

I den senere årtier er der kommet endnu flere dragørsange til. Jesper Klein og hans orkester »Klyderne« indspillede deres dragørvals, som nok mest var en parodi på den lokalpatrotiske sangskat – men morsom, det er den. 

Mere alvorligt gik sangeren John Mogensen til opgaven med sin »Ny Dragørvals«, hvor man næsten kan høre hans reciterende stemme:

Det gamle Dragør, den kønne by ved det blanke sund på det flade Ama’r
med gule stråtækte huse, gader med brosten, gæs og en gammel farfar,
som sidder lunt i det varme solskin ved lodsstationen og får en pilsner
at gå en tur op på Kongevej’n og møde folk, mens man veksler hilsner.

John Mogensen skrev sangen efter at have boet i Dragør i 11 år. Han var godt klar over, at det tager længere tid at blive »en af vøre«, men sangen gav ham måske lidt lokal accept og fik i hvert fald et publikum i hele landet, da den blev sunget i tv-programmet »Musikalske venner«. Senere blev den også udgivet på grammofonplade.

Turistforeningens idé om en sangkonkurrence blev taget op igen i 1991, hvor Dragør Bibliotek stod bag en konkurrence om en ny dragørsang. Der kom 13 bidrag, som blev offentliggjort i hæftet »Dragør-sange« sammen med en hel del af de ældre kendte og ukendte sange. 

2.-præmien gik til den rutinerede tekstforfatter Jesper Jensen, der gennem mange år skrev sange, revynumre og meget mere. Hans genre var i høj grad de politiske protestsange, men hans sang »Gik vi engang i den grønne eng«, var nu alene en kærlighed til den by, hvor han boede igennem mange år. Sangen fik i øvrigt musik af den lokale Fin Alfred Larsen. 

Hæftet med alle bidragene til konkurrencen i 1991 kan stadig fås på Historisk Arkiv Dragør. Her kan man også få Dragør Sangforenings indspilning af en lang række af dragørsangene – så man kan synge dem i fællesskab og holde Dragørs sangtradition ved lige.