Vi har modtaget:
Hvem skal nu betale?
Højvandsbeskyttelsen er en nødvendighed. Der vil komme stigende vandstand og flere storme i fremtiden, og det skal vi beskytte os imod nu – både for vores egen og for de fremtidige Dragør-borgeres skyld.
Borgerne efterspørger i stigende grad information om den kommende højvandsbeskyttelse. Og vi mærker det meget i Nordstrandens digelav, hvor vi er 190 medlemmer. Der kommer mange forespørgsler om fremtiden for vores dige og hele situationen for Dragør. Også økonomisk.
Kommunen har valgt tre gode, kvalificerede teams til at komme med forslag til højvandsbeskyttelsen i Dragør. Det er en parallelkonkurrence med et fast honorar på 300.000 kr. (betalt af Realdania) til hver. Der behøver ikke nødvendigvis at være en vinder, men der skal sikkert udpeges et team til at lave den endelige udviklingsplan bagefter. Og dette får man så 600.000 kr. for.
Der er udpeget et bedømmelsesudvalg, som har afgivet en indstilling, og sagen kommer så til behandling i kommunen her i februar og marts.
Heldigvis er det besluttet, at vi kan tage noget fra hver af de tre forslag, og måske lægge andre elementer ind, så vi får noget, der passer til de seks meget forskellige delstrækninger på vores 13 km lange kyst.
Blandt vores medlemmer i Nordstrandens Kystbeskyttelseslag er der meget stor enighed om at bevare den smukke og helt unikke dejlige bugt, vi har mellem havnen og lufthavnen. Her er et rigt fugleliv med mange flotte svaner, ænder, måger og traner, ligesom fiskeriet efter rejer, havørred og ål er godt.
Og bugten bliver hver eneste dag brugt af mange kajakroere, optimistsejlere og andre vandsportsudøvere samt badende fra vore broer. Der er megen trivsel hver dag i bugten. Det drejer sig om langt over 1.000 mennesker. Vi skal sikre området, men det er også meget vigtigt, at vi bevarer den store herlighedsværdi, vi har nu. Det er let at ødelægge, men svært at skabe store værdier.
Vi vil absolut ikke have bugten ødelagt, så derfor er der meget stor tilslutning til team nr. 2, LYTT og Cornelius Vöge. Vi kan selvfølgelig godt forstå, at Søvang, der har sine egne forhold, ønsker en løsning baseret på team 1, men heldigvis kan den endelige løsning jo bestå af elementer fra flere sider.
I realiteten er det en slags forsikring mod kommende vandstandsforhøjelser, vi skal have. Og man kan forsikre sig på mange måder og niveauer. Det er besluttet, at vi skal forsøge at nå et niveau svarende til en 100-års-hændelse regnet fra år 2050.
Team 2 LYTT og Co. foreslår for Nordstranden en trinvis fremgangsmåde med en behersket forhøjelse af det eksisterende dige på nuværende tidspunkt, og så efter behov – måske om en generation eller mere – yderligere tiltag. Og det er, hvad langt de fleste medlemmer af vores digelav ønsker.
Økonomien
Dragør Kommunalbestyrelse har i juni 2018 truffet den principielle beslutning »at Kystbeskyttelsesprojektet skal udvikles i en ramme af en strategisk udviklingsplan, som går frem til år 2100, og som anviser, hvordan vores kystbeskyttelse kan tilpasses fremtidens klima«.
Nordstrandsdiget er i 1993 betalt af de nærmeste grundejere, der måtte betale store kontante beløb, der afhang af grundens størrelse og kote.
Den kommende højvandsbeskyttelse bliver dyr – sandsynligvis mere end 150 mio. kr. Vi ønsker alle den bedste løsning for Dragør uden de store vedligeholdelsesudgifter bagefter. Men økonomien sætter desværre nogle grænser.
Og der skal i 2022 udarbejdes en finansieringsmodel. Det bliver ikke en let sag, men mon ikke det ender med en lang – måske 30-års- ... plan? Under alle omstændigheder bør der lægges et stort arbejde i at få tilskud udefra og få alle, der får gavn af højvandsbeskyttelsen, med i finansieringen.
Nogle digestrækninger har mange parceller, og andre har ikke, og det er vores fælles kommune med veje, bygninger, ledninger osv. Sund og Bælt, Københavns Lufthavn og Banedanmark bør igen inviteres med ved bordet. Staten skal under alle omstændigheder være med. Der er en stor pulje, som vi allerede nu kan søge. Og det bør kommunen gøre inden alt for længe. Puljer har det med at blive opbrugt.
Nu har vi coronatider, og der skal snart spares, men alligevel bør det politisk påpeges, at de kommuner, der har få indbyggere og lang kystlinje, burde kunne få det kommunale udligningsbidrag reguleret med udgifterne til højvandsbeskyttelsen.
Og ellers kan vi kun opfordre til en solidarisk løsning for hele kommunen. Vi har en dejlig, god kommune i Dragør, så jeg håber på et godt sammenhold til gavn for alle.
Med venlig hilsen
Niels Anthonisen
Bestyrelsesformand
Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag
