Indsamling

Fem borgere og nogle børn var ude og samle ind til Alzheimerforeningen

Lørdag den 25. september blev der samlet ind til Alzheimerforeningen i Dragør og Store Magleby.

Der blev samlet ind forskellige steder i kommunen. Nogle havde taget opstilling ved forretningerne i Dragør Centeret, mens andre gik rundt foran butikkerne på Kongevejen og Neels Torv. Jørgen Frederiksen, der er koordinator og indsamler, fortæller, at han stod i Store Magleby.

Der blev i alt samlet 3.103,50 kr. ind i kontanter – og dertil skal lægges det beløb, der er blevet foretaget som donation via MobilePay. 

»Det bliver et ret fint resultat,« lyder det fra Jørgen Frederiksen.

Datoen for næste års indsamling er allerede fastsat. Det bliver lørdag den 24. september. 

Jørgen Frederiksen vil gerne herigennem opfordre alle, der har tid og lyst, til allerede nu at melde sig som indsamler, så der er flere, der kan hjælpe med at samle kroner ind til kassen i Alzheimerforeningen. 

Der er nemlig et stigende behov for hjælp til dem, som rammes af denne sygdom, oplyser indsamlingskoordinatoren afslutningsvis.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk