Vi har modtaget: Borgmester væltet af bare én stemme
Morten Dreyer, Dansk Folkeparti, har indsendt et debatindlæg om den socialdemokratiske borgmester Georg Lemkes fald. Læs mere
Kalder alle forældre i Dragør og Tårnby.
Personalet i daginstitutionerne er meget hårdt ramt i disse coronatider. Der er lige nu enorm høj smitte blandt personalet, og det giver store udfordringer for det resterende personale, som skal løbe endnu hurtigere, end de gør i forvejen.
Det pædagogiske personale i daginstitutionerne er så presset lige nu, at, vi synes, de trænger til noget ekstra anerkendelse.
Ved at pynte indgange til institutionerne med skilte med ord eller at give en kage, en buket blomster eller noget helt tredje ønsker vi at sætte fokus på medarbejdernes helt ekstraordinære indsats den seneste tid. Selv en lille taknemmelig kommentar ved aflevering eller afhentning kan gøre underværker for den enkelte medarbejder.
Hvis du eller din forældrebestyrelse ønsker at deltage så kontakt os, så koordinerer vi takkeaktionen.
Lad os i samme ombæring også takke de fantastiske dagplejere, der ligeledes kæmper for at få hverdagene til at hænge sammen og eksempelvis tager et ekstra barn ind pga. sygdom m.v.
Så går dit barn i dagpleje – så husk en æske chokolade, en buket blomster, et gult hjerte med et stort »tak« på – eller hvordan du tænker, at du vil takke din fantastiske dagplejer.
Takkeaktionen løber af stablen fredag den 11. februar. Det er nemlig fredagen inden vinterferien – en perfekt dag til at takke det pressede personale, inden de fleste går på en velfortjent ferie. Men lige så meget til de af medarbejderne, som holder hjulene i gang i vinterferien.
Med venlig hilsen
Ida Lissau Jacobsen, Maria Dyrberg Dige og Martin Wittrup Enggaard
#Hvorerderenvoksen Dragør
Morten Dreyer, Dansk Folkeparti, har indsendt et debatindlæg om den socialdemokratiske borgmester Georg Lemkes fald. Læs mere
16. marts 2024
Clara Ann Oleander Ramsbæk, Morten Sewohl og Sanne Rossen, der alle har børn i dagplejen har indsendt et debatindlæg...
9. marts 2024
Sanne Rossen, som er mor til et nuværende og et tidligere dagplejebarn, har indsendt et debatindlæg om omlægningen i...
24. februar 2024