Der er tradition for fuld fart på bankobrikkerne ved Lions julebanko. Arkivfoto: Thomas Mose.
Der er tradition for fuld fart på bankobrikkerne ved Lions julebanko. Arkivfoto: Thomas Mose.

Julebanko for pensionister

Løverne starter julen i Dragør med bankospil for pensionister

Lions traditionsfulde julebanko for Dragørs pensionister finder i år sted lørdag den 4. december på Dragør Skole. Løjerne begynder kl. 13.00, men dørene åbnes dog allerede kl. 12.00 – men husk coronapasset skal medbringes. Foreningen har nemlig fremsat krav om, at man skal kunne fremvise gyldigt coronapas for at få lov til at deltage.

Ved arrangementet vil der blive serveret gløgg og æbleskiver samt senere kaffe og lagkage. Og ind imellem de mange spil om juleænder og flæskestege, rødvine og chokolader m.v. vil det også være muligt at finde tid til at nyde en øl eller en vand. 

Vind et rejsegavekort

Foruden selve bankospillet kan pensionisterne også deltage i ringlotteri. Hovedgevinsten her er i år et rejsegavekort, og mange af de øvrige præmier er sponseret af erhvervsdrivende i Dragør.

Lions yder hjælp både lokalt, nationalt og internationalt. Pengene til at yde hjælpen kommer blandt andet fra det årlige salg af den flotte Dragør-kalender, der i år har fået titlen »Dragør naturen og sundet – 2022«. Og løverne, Lions-klubbens medlemmer, er gået i gang med salget af den, så tag godt imod dem, når de ringer på døren. 

Se mere om Lions Dragør på dragoer.lions.dk

 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk