Julemanden kommer også på besøg i Hollænderhallen, når cirkus kommer til byen igen.
Julemanden kommer også på besøg i Hollænderhallen, når cirkus kommer til byen igen.
I samarbejde med Drag­ør Nyt har Cirkus Baldoni arrangeret en julekonkurrence for avisens læsere.
I samarbejde med Drag­ør Nyt har Cirkus Baldoni arrangeret en julekonkurrence for avisens læsere.

Julecirkus kommer til Dragør

Torsdag den 15. december kl. 17 optræder Cirkus Baldoni med deres julecirkus inde i Hollænderhallen, Halvejen 3.

Julen står for døren, og Baldonis julecirkus lægger i år før første gang vejen omkring Dragør. At julen ikke alene er hjerternes, men også børnenes fest, er oplevelsen, Baldoni ønsker at skabe, når cirkusset lader publikum træde ind i salen og møde duften fra de lune æbleskiver, synet af de smukke juletræer og granguirlander samt boder med popcorn, juleknas og candyfloss, der naturligvis også hører sig til. 

Jul for hele familien

De frække drillenisser, Nis og Nisseline, har haft god tid til at udtænke planer og er nu helt klar til drillerier. 

Herudover er også den glade julegris, Anton Antonius, klar med herlige og sjove påfund, som nok vil få smilet frem hos alle – også selv de mest julestressede voksne. 

Forestillingen vrimler i det hele taget med glade nisser – og naturligvis kommer selveste julemanden også.

Totaloplevelsen fuldendes af Baldonis artister, der vil være med til at skabe et brag af en julefest i Hollænderhallen. 

Billetsalg

Billetsalget er allerede startet, og man kan sikre sig billetter på tlf. 20 86 60 10 – hverdage kl. 9–14, på www.julecirkus.dk eller i Hollænderhallen fra en time før forestillingen.

Vind billetter

I samarbejde med Dragør Nyt har Cirkus Baldoni arrangeret en julekonkurrence for avisens læsere. I den kan man være heldig ved blot at svare på et par spørgsmål at vinde billetter til forestillingen. 

Find konkurrencen på side 13 her i avisen. Se også annoncen på side 11.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk