Lokalhistorisk tema:
Kærestebreve med potentiale – del 1
Maleren Christian Mølsteds breve til sin forlovede Thea
På grund af coronasituationen bliver det ikke muligt at se de smukke malerier på Christian Mølsteds Atelier, idet man har besluttet at holde stedet lukket resten af året, og det vides endnu ikke, hvornår det bliver muligt at genåbne det lille museum.
Dragør Nyt vil i samarbejde med Museum Amager i løbet af sommeren fortælle historien om den tidlige periode af Christian Mølsteds karriere som maler. Fortællingen sker igennem breve til malerens forlovede, Ingine Dorothea Svendsen – kaldet Thea, via artikel skrevet af kunsthistoriker Tina Høegh Nielsen. Artiklen, der er en del af Museum Amagers forskningsantologi fra 2018, er blevet delt i fire afsnit. Dette er første del. De øvrige tre afsnit vil bragt i de kommende ugers Dragør Nyt.
Kærestebreve med potentiale
Kærestebreve er ofte meget personlige og rummer for det meste stof, der beskriver brevskrivernes helt personlige forhold. Men i enkelte tilfælde kan kærestefolks korrespondance rumme oplysninger, der rækker ud over det.
I Museum Amagers samling findes en brevsamling, som kunstmaleren Christian Mølsted (1862–1930) skrev til sin kæreste – og senere ægtefælle – Ingine Dorothea »Thea« Svendsen (1862–1948) i perioden 1885–91.
Det er eftertidens held, at de to, indtil de blev gift i efteråret 1891, boede i hver sin ende af landet og derfor var nødsaget til at kommunikere per brev.
Årene, hvor brevene blev skrevet, var en vigtig periode i den unge malers liv. Han var netop uddannet på Kunstakademiets Malerskole og forsøgte at finde fodfæste i kunstlivet. Brevene er derfor en vigtig kilde til forståelse af Mølsteds karriere og kunstneriske udvikling i disse år.
Brevsamlingen rummer endvidere beretningen om malerens sociale liv, dels i hjembyen Dragør og dels i hovedstaden. Som kontrast hertil står Christian Mølsteds fortællinger om kontakten til hovedstadens borgerskab.
Helt tæt på kommer vi, fordi Mølsted allerede fra sin tid som akademielev fik moralsk og økonomisk støtte fra kaptajn – senere etatsråd – J. C. A. C.
Albert Næser (1841–1913).
Endelig er brevene en vigtig kilde til Christian Mølsteds kunst og hans syn på samtidskunsten. Han fortæller om sine højt beundrede lærere på Akademiet. Mange af dem var påvirket af Eckersberg-traditionen inden for malerkunsten, og via dem blev Mølsted påvirket i samme retning. Nogle af Mølsteds samtidige kolleger protesterede mod det, de opfattede som gammeldags undervisning, ved at danne De Frie Kunstskoler og Den Frie Udstilling. Men disse nybrud i kunsten blev Mølsted aldrig rigtig en del af. Som det fremgår af en del af hans korrespondance med Thea, lagde han derimod afstand til protesterne.
Med denne artikel vil jeg dels belyse disse forhold og anvise et potentiale for videre forskning i Christian Mølsteds liv og kunst, dels påpege den værdi, der ligger i en kilde, som ellers kan risikere glemsel.
Der er kun sparsom litteratur om Christian Mølsted. Den litteratur, som hidtil har beskæftiget sig med maleren eller hans kunst, har fortrinsvis haft et militærhistorisk fokus, fordi en del af hans malerier har skildret krigshistoriske begivenheder.
I den kunsthistoriske litteratur er Mølsted kun sporadisk omtalt. Oftest er han nævnt i få linjer, og eksempelvis er han i Ny Dansk Kunsthistorie kun nævnt i en billedtekst og udelukkende med baggrund i historiemaleriet. Der findes kun én monografi om Mølsted, nemlig Rikard Magnussens Christian Mølsted fra 1935.
Kærestebrevene er derfor en – hidtil upåagtet – mulighed for at få et mere nuanceret syn på denne maler.
Jeg har valgt at lade Mølsted selv få ordet i denne artikel via kortere og længere citater. Det giver, foruden det direkte citerede, et indblik i samtidens sprog og måde at formulere sig på. Stavemåde og tegnsætning i de udvalgte citater er også malerens egen.
Hvem var Christian Mølsted?
Christian Mølsted blev født i Dragør, og dér boede han en stor del af sit liv. Han var fiskersøn, men havde så stort et talent for at tegne, at han blev optaget på Kunstakademiet i København i 1880.
Hans kundekreds tilhørte kongehus, adel og borgerskab. Marinemalerier og historiske motiver blev hans varemærke, men han kunne meget andet.
Christian Mølsteds far var oprindeligt uddannet skibstømrer på Holmen i København. Hans mor var skipperdatter fra Dragør, og når hun ikke passede hjem og familie, broderede hun farverige amagertørklæder, som hun selv tegnede mønstrene til.
En vis medfødt, kreativ sans flød i årerne. Når det blev maleriet, som blev Christian Mølsteds store interesse, må man anse indflydelsen fra Dragør-lodsen Hendrik Strømberg og den pensionerede skibstømrer P. N. Foss som altafgørende. De var begge ivrige amatørmalere. Deres motiver var naturligt nok havet og skibene. I Mølsteds barndom legede børnene på havnen og fulgte med i, hvad der foregik.
Mølsteds far mente, at sønnen skulle overtage fiskerbåden. Men efter lidt hjemlig modstand fik den 14-årige Christian lov til at gå på Teknisk Skole i København. Med denne ballast stod vejen åben for optagelse på Kunstakademiet.
Kærlighed per brev
Mølsteds kæreste og tilkomne, Thea, var opvokset i Lønstrup i Vendsyssel.
Brevsamlingens tidligste brev rummer oplysning om, hvordan de to mødte hinanden. Fra sommeren 1884 kom Christian Mølsted til Lønstrup for at finde motiver til sin kunst. Kunstnerne søgte på dette tidspunkt ofte til kystnære egne for at finde motiver.
Skagen var endnu i sin vorden som kunstnerkoloni, og andre lokaliteter, heriblandt Lønstrup på den jyske vestkyst, blev afsøgt.
Med Christian Mølsteds store fascination af havet og skibene har turene til den jyske vestkyst været en lejlighed til at udforske andre strande end de hjemlige.
Han indlogerede sig hos Theas far, bager Johan Svendsen i Lønstrup. Thea selv arbejdede på dette tidspunkt i Grenå, hvor hun – formentlig senere på året – mødte Christian Mølsted i selskab med hendes far.
Man kan næsten fornemme den afstand, der stadig var mellem dem på dette tidspunkt. Ikke kun bogstaveligt, men også i omgangstonen:
De var stadig De’s efter ca. 1½ års bekendtskab. Det første brev er meget formelt og er adresseret til »Kjære Frk. Svendsen.«
I det næste brev, skrevet seks måneder senere, står der dog »Min egen kjære Tea.« Der er sket noget på det halve år!
Thea og Christian mødtes kun få gange om året. Det må have været vanskeligt at være kærester per brev. Alligevel blev de to forlovede og besluttede at gifte sig. Sommeren 1891 skrev han så endelig:
» [...] Du min egen kære og inderlig elskede Thea! med Guds Hjælp kan vort Bryllup blive i Efteraaret, maaske i September? – jo før jo heller, det holder mange Gange haardt for mig ikke at se Dig i saa lang Tid; og naar jeg saa i Erindringen mindes de lykkelige Dage vi har været sammen; naar jeg har havt Dig i Nærheden; naar vi har omfavnet hværandre og jeg har kælet og kærtegnet Dig; ja i en saadan Erindring saa ser jeg Dit kære Ansigt ser ind i Dine Øjne idet Du trykker Dig op til mig i Tillid og Tro, aa Gud, det er en hellig og ren Følelse, den Kærlighed til Dig; dette at føle mig elsket af Dig Du min allerkæreste, saa kan der, naar jeg saadan fordyber mig i Erindringen, komme en umaadelig Længsel efter Dig og den Længsel kommer tidt. [...] «
Det kan undre, at Mølsted ikke prøvede at finde arbejde til Thea i København. Med de kontakter, han havde dér, måtte der have været muligheder. Mange andre unge fra landdistrikterne søgte til hovedstaden for at finde arbejde. Det fremgår dog ikke noget sted i brevene, at de overhovedet har tænkt på denne mulighed.
Det meste af sommeren før brylluppet må beretningerne om arbejdet på den fremtidige fælles lejlighed (som efter al sandsynlighed lå på første sal i Mølsteds forældres hus i Dragør) derfor stadig klares per brev. Mølsted fik med hjælp fra sin far snedkereret, malet og tapetseret.
Kampen for anerkendelse
Som ung kunstner i København i slutningen af 1800-tallet var de rigtige kontakter og forbindelser af afgørende betydning for, om man fik succes såvel kunstnerisk som økonomisk.
Mølsted havde efter årene på akademiet brug for at få penge til at forsørge Thea.
Brevene til Thea giver et førstehåndsindtryk af denne tid og Mølsteds kamp for at vinde anerkendelse og sælge malerier.
Gennem brevene får vi et indblik i, hvor svært det var at arbejde som kunstner. Dels var der selvfølgelig det økonomiske aspekt, men der var også kampen med sig selv og kampen for at få omverdenen til at opfatte én, som kompetent maler.
I februar 1888 blev et indsendt maleri til Charlottenborgs Forårsudstilling ikke antaget, »... nu er jeg saa bedrøvet, at jeg næsten er ved at fortvivle.«
Problemet var, at der i bedømmelseskomitéen sad en anden marinemaler, altså en konkurrent, som i mange år gjorde sit for at forhindre Mølsteds billeder i at komme med på udstillingen, og hvis det ikke lykkedes, sørgede han for, at billederne blev dårligt placeret.
I dette tilfælde fik det Mølsted til at ønske »...aa! Gid jeg aldrig var bleven Maler.« Eneste trøst var, at flere andre »bekjende og dygtige Malere« havde lidt samme skæbne.
Det stod ikke bedre til året efter, hvor besværlighederne endnu en gang fik maleren til at hænge med hovedet:
» [...] især i disse Tider hvor der stilles meget større Fordringer end tidligere; – og nu da der er saa mange om det, og hele Kunstnervæsnet er Kammeratskab og Klikevæsen. [...] Min Kjære! Du kan jo ogsaa nok forstaa, at det er noget usikkert at bygge en Fremtid paa (især hvis det gælder os begge) – og derfor har jeg nu i lange Tider gaaet med saa mange Planer i Hovedet, om at tage fat paa noget som jeg kunde drive samtidig med Kunsten, eller som jeg kunde gribe til hvis det skulde gaa galt. [...] «
Tina Høegh Nielsens fortælling om Christian Mølsted fortsættes i næste nummer af Dragør Nyt.