Kaninudstilling

I weekenden lørdag den 1. og søndag den 2. august afholder Amagerlands Kaninavlerforening sommerudstilling i haven ved deres klubhus, Nøragersmindevej 72, på Vestamager.

Lørdag vil udstillingen have åbent for publikum fra kl. 14–19 og søndag fra kl. 10–15.

Både lørdag og søndag kan man komme og hoppe med sin kanin, og der stilles en lang bane frem til dem, der har lyst til at prøve det.

I år afholdes sommerudstillingen lidt senere på året, end normalt, men alligevel bliver de mange skønne racekaniner i forskellige størrelser og farver, eksempelvis den store belgiske kæmpe – kaninernes konge på over syv kg – og den lille hermelin med de små ører, bedømt af dommere, som har uddannelse i at bedømme kaniner.

Ud over kåring af den bedste kanin som Amagermester, og bedste Hun med unger kåres der også kaniner i kategorien kæledyr. Præmieoverrækkelsen sker søndag kl. 14.45.

Udstillingen plejer at være særdeles velbesøgt, så der skulle være god mulighed for at få en god kaninsnak og måske endda råd og vejledning, hvis man har tænkt sig at anskaffe en kanin.

Gratis adgang.

Få yderligere informationer på www.amagerkaniner.dk

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk