Der vil være mulighed for at kæle med kaniner til udstillingen.
Der vil være mulighed for at kæle med kaniner til udstillingen.

Kaninudstilling

I den kommende weekend, lørdag den 19. og søndag den 20. juni, afholder Amagerlands Kaninavlerforening sommerudstilling i haven ved deres klubhus, Nøragersmindevej 72, på Vestamager. Lørdag vil udstillingen have åbent for publikum fra kl. 14–19 og søndag fra kl. 10–15.

Lørdag og søndag kan man komme og hoppe med sin kanin – der vil i dagens anledning blive stillet en lang bane frem til formålet.

Søndag kl. 12.00 kan man indskrive sig til kæledyrsudstillingen, hvis man skulle have lyst til at deltage her. Man medbringer sin kælekanin, så bliver den bedømt – og de bedste kaniner modtager en fin lille præmie. 

Udstillingen byder på forskellige kaninracer i mange størrelser og farver, eksempelvis den store belgiske kæmpe – kaninernes konge på over syv kg – og den lille hermelin med de små ører, som alle vil blive bedømt af dommere, som har taget uddannelse i at bedømme kaniner. 

Ud over kåring af kaninerne i kategorien kæledyr kårer man også den bedste kanin som Amagermester samt bedste Hun med unger.

Udstillingen plejer at være særdeles velbesøgt, så der skulle være god mulighed for at få en god kaninsnak og prøve at kæle med en kanin.

Der vil i løbet af ud stillingen  også mulighed for at købe kaffe, kage, øl og vand.

Gratis adgang. 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk