Kirkekoncert

Søndag den 13. september kl. 15–16 afholdes der koncert i Dragør Kirke. Koncerten udføres af sopran Anne Due Nørgård og tenor Per Jellum akkompagneret af pianist Galya Kolarova, som vil invitere på en følelsesladet rejse i operaen og operettens dramatiske verden. Og i programmet bydes på kendte arier og duetter af komponister såsom Mozart, Puccini, Verdi, Bizet og Lehar.

Der vil til koncerten, der er den første i kirken siden nedlukningen i marts måned, være begrænsede pladser, så det er muligt at holde god afstand. Det anbefales derfor, at man møder frem i god tid, så alle på sikker vis kan komme på plads i god tid inden koncertstart.

Gratis adgang.

Anne Due Nørgård (nederst) og Galya Kolarova.
Anne Due Nørgård (nederst) og Galya Kolarova.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk