Vi har modtaget:

Konservatives syn på UNESCO

Konservative har gennem årene støttet arbejdet med at undersøge mulighederne for at blive UNESCO-godkendt. 

Vi har dog også været i tvivl, om det er hensigtsmæssigt. Netop derfor er det forberedende arbejde vigtigt – ligesom vi skal tænke os rigtigt godt om som politikere, i forhold til konsekvenser for byen.

Ros til frivilligegruppen

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til den borgergruppe, der har arbejdet med sagen om at blive UNESCO-godkendt. Det er ildsjæle, der er fagligt dygtige og har gjort et stort stykke arbejde. 

Men det er også et arbejde, der er lavet med et samlet fokus på at blive godkendt, og hvor gruppen ikke har haft ansvaret for kommunens samlede bidrag og ansvar til borgerne – både nu og i fremtiden. 

Politiske fokus og ansvar

Da vi i kommunalbestyrelsen for snart meget lang tid siden tog beslutningen om at søge optagelse på tentativlisten, blev beslutningen taget, uden at vi reelt vidste, hvad det ville have af konsekvenser på den lange bane. Der var også en meget stor usikkerhed, om vi reelt blev optaget på listen som mulige kandidater til en fremtidig endelig godkendelse. Og endelig havde vi meget kort tid til at træffe beslutningen. 

Med andre ord kan man sige, at vi sagde ja, fordi muligheden var der, og der så efterfølgende ville være tid til at vurdere, hvad konsekvenser og vilkår vil være, og om vi på et tidspunkt skulle søge om endelige godkendelse.

Grundig omtanke

Nu nærmer tiden sig til, at Dragør skal søge om en endelig godkendelse. 

Desværre har vi – alle partierne – i den mellemliggende tid sovet lidt i timen. Vi har nemlig ikke fået taget de grundlæggende drøftelser af, hvad det helt konkret vil betyde for Dragør Kommune. Det kan blive godt og en stor succes. Men der er også mange bekymringer. 

Hvad kommer det til at betyde for den kommunale økonomi? 

Hvor mange flere turister kommer der til byen? Og er det turister, der også vil lægge penge i vores butikker, og vil det bidrage til byens udvikling? Hvis der kommer flere turister, kan vi så håndtere dette trafikalt og i forhold til parkeringspladser? Og mange andre spørgsmål trænger sig sikkert på.

Derfor foreslår Konservative, at når Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i denne uge får en orientering om af sagen, at vi behandler punktet som et behandlingspunkt – og her vil Konservative stille følgende forslag:

... at forvaltningen forelægger en vurdering af, hvilke konsekvenser det vil have for Dragør Kommune, såfremt Dragør UNESCO-godkendes. Vurderingen forelægges, før der træffes endelig politisk beslutning om det videre arbejde vedrørende UNESCO-godkendelse.

Vurderingen bør omfatte nedenstående punkter – og kan suppleres, såfremt forvaltningen har øvrige opmærksomhedspunkter:

1) en økonomiske betydning for Dragør Kommune

2) mfanget af den forventede stigning i antallet af turister, samt en vurdering af turismens betydning for såvel borgere som virksomheder

3) etydningen for infrastruktur og trafikale forhold.

Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Konservative

Læs David Rehlings spørgsmål til kommunalbestyrelsen.

Læs Socialdemokratiet og liste T's syn på UNESCO.

Vi har modtaget: Frivillige møder igen kommunalbestyrelsens mur

Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe har på vegne af liste T indsendt et debatindlæg om kommunalbestyrelsens behandling...

Vi har modtaget: Er Dragør ved at miste sin perle?

Claus Ehlers har indsendt et indlæg til UNESCO-debatten. Læs mere

Vi har modtaget – svar til Niels-Knud Liebgott: UNESCO-stop

Theis Jans har skrevet et debatsvar om UNESCO til Niels-Knud Liebgott. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk