Krudttårnsvej set mod vest med blomstrende hvidtjørn i begge sider. Telefonmasterne stod på nordsiden af vejen – dvs. i det, der dengang var Store Magleby Kommune. Cirka 1920–1930. Foto: Historisk Arkiv Drag­ør.
Krudttårnsvej set mod vest med blomstrende hvidtjørn i begge sider. Telefonmasterne stod på nordsiden af vejen – dvs. i det, der dengang var Store Magleby Kommune. Cirka 1920–1930. Foto: Historisk Arkiv Drag­ør.
Luftfoto fra 1926 af området omkring Krudttårnsvej, der går fra højre til venstre side i billedet. Fra den øverste del af billedet går Lundegårds Strandvej til Krudttårnsvej og fortsætter som Søndre Tangvej. Foto: Historisk Arkiv Drag­ør.
Luftfoto fra 1926 af området omkring Krudttårnsvej, der går fra højre til venstre side i billedet. Fra den øverste del af billedet går Lundegårds Strandvej til Krudttårnsvej og fortsætter som Søndre Tangvej. Foto: Historisk Arkiv Drag­ør.
Krudthuset på Krudttårnsvej 31. Ca. 1930–1940. Foto: Knud Gemzøe, Danmarks Naturfredningsforening – Foto: Historisk Arkiv Drag­ør.
Krudthuset på Krudttårnsvej 31. Ca. 1930–1940. Foto: Knud Gemzøe, Danmarks Naturfredningsforening – Foto: Historisk Arkiv Drag­ør.

Serien lokalhistorisk tema bringes i samarbejde med Historisk Arkiv Drag-ør.

Læs flere historier på -lokalarkivets hjemmeside www.dragoerhistorie.dk

Historisk Arkiv ligger i Dragørs gamle rådhus på Stationsvej 5 ved Dragør Stationsplads.

Historisk Arkiv Dragør har åbent tirsdag kl. 13–17 og torsdag kl. 10–17 – eller efter aftale. 

Der opfordres til altid at kontakte Historisk Arkiv Dragør inden besøg.

Lokalhistorisk tema – historien bag:

Krudttårnsvej

Bebyggelsen langs Krudttårnsvej hører ikke til blandt kommunens ældste, men vejens navn fortæller til gengæld om en side af lokalhistorien, der går flere hundrede år tilbage.

Siden 1600-tallet var der rundt om København anlagt forsvarsværker, hvorfra man kunne imødegå fjendtlige angreb på byen. Det foregik dengang blandt andet med kanoner, som krævede krudtladninger for at kunne sende kugler i hovedet på de fremtrængende fjender. 

Krudtet var som regel opmagasineret tæt på fæstningsanlægget, så man havde det ved hånden, hvis krig brød ud. Men da der i 1779 skete en voldsom eksplosion i et krudtlager ved Østerport, besluttede man at flytte krudtmagasinerne uden for byen. 

Amager måtte lægge jord til, og langs øens østkyst blev der bygget syv krudthuse, der var omgivet af vandgrave og jordvolde – dels for at forhindre uvedkommendes adgang og dels for at begrænse skaden, hvis noget skulle ryge i luften.

To af disse krudthuse lå langs kysten i den nuværende Dragør Kommune. Det ene er den bygning, der i dag rummer fritids- og ungdomsklubben Krudthuset, mens det andet er huset beliggende på hjørnet af Bachersmindevej og Møllevej. 

I 1871 blev der opført endnu et krudtmagasin længere mod vest. Det bruges i dag som servicebygning på campingpladsen.

Den nuværende Krudttårnsvej fungerede som adgangsvej til krudtmagasinerne, og midt imellem de to krudtdepoter lå et hus beregnet til den opsynsmand, der holdt øje med krudtet.

Ordet »krudttårnsvejen« var i øvrigt tidligere betegnelsen for hele den vejstrækning, der forbandt krudthusene, men navnet er i dag kun bevaret i Dragør Kommune. Længere nordpå er Amager Strandvej betegnelsen for den gamle krudttårnsvej.

Krudttårnsvejs andet krudthus. Foto: TorbenStender.
Krudttårnsvejs andet krudthus. Foto: TorbenStender.
Krudttårnsvej anno 2021. Foto: TorbenStender.
Krudttårnsvej anno 2021. Foto: TorbenStender.
Krudttårnsvej med Sydstrandscenteret til højre i billedet. Foto: TorbenStender.
Krudttårnsvej med Sydstrandscenteret til højre i billedet. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk