Dragør Museum

Dragør var i 1700- og 1800-tallet en af Danmarks største søfartsbyer. I flere hundrede år levede stort set alle i byen på en eller anden måde af søfarten og de maritime erhverv.

For at fejre og oplyse om nogle af disse erhverv afholder Danmarks Lodsmuseum hvert år arrangementet Lodsens Dag – et arrangementet, der finder sted omkring museet på Dragør Havn.

Den første havn

Fra omkring år 1600 kan man tale om en egentlig bydannelse med 20 faste huse. På dette tidspunkt tog nederlænderne også de første skridt til anlæg af en havn. Foruden landbrug drev nederlænderne, som det var almindeligt for kystbønder på den tid, også fiskeri og skibsfart i mindre målestok. Det betød, at Dragør Havn allerede i 1676 kunne mønstre to jagter, 82 små og store både samt 27 åleskøjter.

Parallelt hermed var bysamfundet i hastig vækst. I 1682 var der 65 husmænd og to gårdmænd, mens der omkring år 1700 var cirka 135 husstande. Tilflytningen skete især fra Store Magleby og fra Skåne.

Danmarks ældste lodseri

Lige så længe man har sejlet i Øresund, har der været brug for folk, der kunne føre skibene sikkert gennem det vanskelige farvand. 

Oprindeligt benyttede man sig af en »kendtmand«, der kendte ruten gennem de lavvandede områder. Men i 1684 fik seks mænd i Dragør kongens privillegium til at drive lodseri. De havde spillet en afgørende rolle under slaget i Køge Bugt i 1677, hvor den danske admiral, Niels Juel,  lokkede de svenske skibe på grund. Med hjælp fra lodserne førte han sine egne skibe tæt forbi de lave grunde i Øresund. Når fjendens skibe sad fast på grunden og ikke kunne komme væk, var de lette at få ram på.

Lodserne fik eneret på deres erhverv, så det var ikke tilladt for andre, end de ansatte lodser, at drive lodseri. Til gengæld havde lodserne pligt til at føre marinens skibe gennem sundet uden betaling.

Lodsernes antal voksede gennem 1800-tallet, hvor skibsfarten var i fremgang. 

Dragør var i anden halvdel af 1700-tallet landets næststørste søfartsby, målt i tonnage. 

(Artiklen fortsættes under billederne)

I 1880 havde Dragør omkring 50 lodser, og dertil kom bådmandskabet, der sejlede lodserne til og fra skibene i sundet. Men i takt med at dampskibene vandt frem, svandt behovet for lodser.

Dampskibene var mere man-øvredygtige og kunne lettere navigere udenom de farlige steder.

Skibsførerne fik efterhånden mere erfaring, og farvandet blev bedre afmærket.

I begyndelsen af 1900-tallet var der kun omkring seks til syv faste lodser tilbage i Dragør.

Under første verdenskrig fik lodseriet atter et opsving, fordi der blev udlagt miner i Drogden Rende. Skibsfarten fik nok en gang brug for lodsernes kendskab til farvandet, så de kunne sejle sikkert igennem sundet.

Efter krigen ændredes lodsernes arbejdsdage. Flere skibe begyndte at tage lods over længere strækninger, eksempelvis helt til Skagen.

Uddybningen af Drogden Rende i 1920’ene betød, at større skibe passerede igennem Øresund fremfor Storebælt, og det krævede lodsernes farvandskendskab. 

Under anden verdenskrig medførte endnu en udlægning af miner indførelse af lodstvang for større skibe. Det var farligt at sejle ud med lodsbådene, men heldigvis kom ingen lodser noget til i krigsårene.

I nyere tid har Dragør Lodseri fulgt med udviklingen – de gamle lodsjoller er blevet udskiftet med motorbåde. 

Da flere og flere store fartøjer foretrak sejlads gennem Storebælt, oprettede man en station på Bornholm. Men som et led i rationalisering af lodsvæsenet besluttede Farvandsdirektoratet i 1984 at nedlægge Dragør Lodseri og samle lodsaktiviteterne i Dragør, København og Helsingør i Sundets Lodseri.

Lodsbygningen

I lodseriets første år gik lodserne rundt på havnen, og holdt med deres kikkerter øje med, om der var skibe ude i sundet, der havde sat lodsflag som markering af, at de ønskede assistance. 

I 1820’erne besluttede man at bygge et hus på havnen, så lodserne kunne holde udkig i tørvejr. Bygningen, der blev opført ved siden af smedjen, blev forsynet med med en kvist, hvorfra der var godt udsyn. Senere opførtes der et egentligt udkigstårn.

Da lodseriet voksede gennem 1800-tallet, måtte bygningen udvides, så den fik sin nuværende størrelse. Det oprindelige tårn blev til den tagrytter, der endnu i dag ses på bygningen.

Anlægget af Dragør Fort syd for havnen i 1910 viste sig at hindre lodsernes frie udsyn, og det blev nødvendigt at bygge det nuværende 15 meter høje udsigtstårn ved siden af bygningen. Det stod færdigt i 1912.

Lodshuset er den ældste bygning af sin slags i Danmark. 

Huset og lodstårnet, der blev fredet i 1987, er i dag indrettet til Danmarks Lodsmuseum.

Den dag i dag sejler lodserne stadig ud fra Dragør. Det sker fra den moderne lodsstation ved den gamle færgehavn.