Mikroplast på Mormorstranden
Der var mindre mikroplast på Mormorstranden, end man forventede, da 8.- og 9.-klasser fra Dragørs tre skoler under naturvidenskabsfestivalen undersøgte 32 kilo sand fra stranden
Alle klasser i kommunen arbejde på forskellig vis med temaet »Helt vildt« under den nationale naturvidenskabsfestival i uge 39.
Et af tilbuddene til eleverne var ved det Maritime Hus, hvor Dragør Ungdomsskole stod facilitering af naturvidenskabelige undersøgelser både til lands og til vands.
Sammen med naturvejleder Martin Sleimann fra ungdomsskolen kunne klasserne blandt andet undersøge, om der var mikroplast i sandet på Mormorstranden.
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
Eleverne blev opdelt i grupper, som hver skulle filtrere et kilo sand og i et mikroskop undersøge det for små partikler. Resultaterne vakte blandede følelser – for den gode nyhed var, at der var overraskende lidt at se.
»Det er jo sjovest at kunne få øje på noget, når man laver feltarbejde, men i det her tilfælde, er det rigtig godt, at der ikke er så meget at finde,« fortalte Martin Sleimann, der selv var overrasket over, hvor lidt mikroplast klasserne faktisk fandt. »Det er ikke alle typer af plast, man kan spore i denne type undersøgelse. Men der er jo mikroplast på rigtig mange strande, så jeg er overrasket over, at vi ikke fandt mere,« fortsatte han.
I løbet af tre dage nåede 8.-klasserne fra Store Magleby Skole og 9.-klasserne fra Dragør Skole og Nordstrandskolen igennem 32 kilo sand til sammen.
Feltarbejde på vandet
Dragør Ungdomsskole havde også to motorbåde på vandet ad gangen med elever, der skulle tage vandprøver og måle saltindhold, vanddybde samt -temperatur.
Mandag var der dog så megen vind, at ekspeditionen måtte holde sig inde i havnen.
»Nu skal I lade som om, at I er videnskabsfolk på ekspedition,« sagde ungdomsskoleleder Christoffer Søe, som straks efter, eleverne var gået om bord, gennemgik først sikkerhedsprocedurerne og siden kassen med måleapparater.
»Det her er et refraktometer,« lød det fra ungdomsskolelederen, mens han holdt et lille måleapparat frem.
»Det måler vandets saltindhold. I Øresund har vi en blanding af saltvand og ferskvand – det kalder vi brakvand. Og det har faktisk nogenlunde samme saltindhold, som vi har i øjnene. Derfor er det ikke så slemt at få vand i øjnene, når vi er på badeanstalten. Har nogen af jer været i Det Døde Hav?« spurgte Christoffer Søe.
Det var der en af pigerne, der havde. Og hun gav Christoffer Søe ret i, at det er helt ubehageligt at bade i og næsten umuligt at svømme i, fordi man flyder oven på.
Herefter gik turen ud på Øresund, hvor eleverne skulle foretage nogle undersøgelser og målinger. Da det var gjort, og alle havde sat sig godt til rette, satte Christoffer Søe farten op for derved at runde turen af med en runde i fuld fart.
