Vi har modtaget:

Mink, ulv og socialdemokrater

For mange år siden lukkede man et kobbel socialdemokrater ind på Christiansborg. Det skulle man aldrig have gjort. De havde vidt forskellig alder – lige fra konfirmander til nikkedukker, der hverken kunne stikke eller bekende. Ligeså havde de vidt forskellig intelligens – og nogle havde slet ingen. 

De sad og kiggede på hinanden, indtil en knøs fik en god idé; nu skulle alle biler have stænklapper. Det blev hurtigt stemt igennem, da de andre ikke havde en kina-mands chance for at vurdere, om det var en god idé eller ej. Sådan blev der monteret 12 mio. stænklapper af 100 kr. pr. stk. – i alt 1,2 mia. kr. Det viste sig dog at være en dårlig plan, idet de forstøvede vandet og derved tog udsigten – og det kostede det samme at få dem afmonteret igen.

Senere blev Anker Jørgensen statsminister. Det lykkedes ham på kort tid at bringe Danmark på falittens rand. Forklaringen kunne være, at han måske, ligesom jeg, kun gik i skole to gange om ugen og gik ud af 7. klasse med en jævn karakter. For at det ikke skal være løgn, så døbte man en plads i København med hans navn.

Højtuddannede tåber med løn

Om mink skal slås ihjel eller ej, ved jeg ikke meget om, men da de alligevel skal pelses i november måned, kunne det så ikke være idé at lade dem pelse inden – i stedet for at destruere skindene. Mod corona i pelsen kunne man måske koge eller på anden vis desinficere skindene. Det er naturligvis for at undgå minkavlernes konkurser samt milliardunderskuddet hos minkauktionerne.

I modsætning til mink er ulve fredede. De får uhindret lov til at slå får ihjel. Én ting er, at fåreavlerne får erstatning, noget andet er, at fårene får en smertefuld død. Jeg har hørt om en landmand, der skød en ulv og efterfølgende brændte dyret i sit halmfyr – en human kremering. 

I forbindelse med udflytning af statsinstitutioner til provinsen kunne man med fordel flytte ulvefredningsguruerne til en placering i nærheden af ulvene, så de på et mere seriøst grundlag kunne sætte sig ind i fåreavlernes problemer. Alternativt kunne myndighederne slå sig sammen med de primitive aktører i tv-udsendelsen Nak og Æd, hvor to krybskytter skyder til både højre og venstre. Hvis de rammer noget, spiser de siden ofret. I den forbindelse må ulvene være bekymret. Men inden skytterne sætter gaflen i ulven, kunne man foreslå en mårhund som forret.

Vil myndighederne for enhver pris opretholde og måske yderligere udvide ulvebestanden, kan man håbe for ulvene, at det bliver isvinter, så de sikkert kan gå over isen i stedet for at risikere liv og lemmer ved at anvende broerne fra Jylland. Og når de så når frem til Kongens Have i hovedstaden, kan børn komme og fodre dem, så bestanden kan vokse sig stor der.

Med venlig hilsen
Ivan Borgbjerg
E. C. Hammersvej 17
2791 Dragør