Museum Amagers nyerhvervede tegning, som er en skitse til maleriet »Frierens besøg«.
Museum Amagers nyerhvervede tegning, som er en skitse til maleriet »Frierens besøg«.

Museum Amager køber Exner-tegning

På Bruun Rasmussens netauktion i november måned købte Museum Amager en lille pennetegning udført af Julius Exner. »Frierens besøg« er titlen på tegningen. 

Tegningen forstiller en ung mand, som hilser på sin kærestes far. Han er tydeligvis kommet for at bede om tilladelse til at indgå ægteskab med husets datter. 

Værket er signeret »Exner Amager« og er en blandt mange motiver, som kunstneren udførte i Store Magleby. 

»Tegningen er interessant, fordi museet ejer det færdige maleri, som Exner udførte i 1877. Det købte Museum Amager i 2017,« fortæller museumsleder Søren Mentz. Museumslederen forklarer, at kunstneren tydeligvis har arbejdet med motivet, og tegningen er interessant, fordi den afspejler, hvordan scenen er blevet ændret. Maleriet er langt mere fortællende, end tegningen. 

På det endelige maleri sidder faderen i en gyngestol og peger på frieren, mens han kigger undersøgende på sin datter. Hun sidder ved vinduet med sit sytøj og prøver at ignorere drilleriet fra faren og lillesøsteren. 

Den nyindkøbte tegning skal registreres og muligvis en tur til konservator, inden den bliver udstillet på Amagermuseet.

Julius Exner»Frierens besøg« er en del af Museum Amagers samling og kan ses på Amagermuseet.
Julius Exner»Frierens besøg« er en del af Museum Amagers samling og kan ses på Amagermuseet.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk