Vi har modtaget:

Dragør Museumsforenings 90-års-jubilæum

I anledning af Dragør Museumsforenings 90-års jubilæum har jeg som bestyrelsens næstformand interviewet vores formand, Martin Hans Borg.

Når vi ikke kunne fejre jubilæet som planlagt i efteråret på det nyrenoverede museum, kan Martin her fortælle om den ældre og fortsat aktive jubilar.

Ved jubilæumsinterviewet er jeg blevet budt indenfor hos Martin. Vi spritter hænder af og holder afstand. Jeg ser straks et maleri af Henrik Strømberg, der viser daværende Byens Hus – det nuværende Dragør Museum. Jeg spørger til maleriet – og Martin starter engageret sin fortælling:

Det er malet, kort før Dragør Byforstanderskab blev til Dragør Kommunalbestyrelse og flyttede til det nye rådhus på Stationsvej. Nogle år efter flyttede Dragør Museum ind i Byens Hus, og i år kunne foreningen fejre 90-års-jubilæum. Vi kan dermed ønske medlemmerne og alle Dragørs borgere til lykke med jubilæet. Ja, grundet museumsforeningens og stifterens indsats gennem årtier mener jeg, at det er et jubilæum for os alle.

Begyndelsen på museumsforening

Dr. Poul Dich flyttede til Dragør i 1926, hvor han blev byens nye læge.

Ved hans side stod hustruen Minna med inspiration og et stort engagement.

Mange i byen tænkte dengang på nye indretninger af de gamle hjem og ville kassere det ældre arvegods. Herimod tænkte Dr. Dich og Minna på historien og bevaring. De ville derfor oprette en museumsforening som base for deres historiske indsats.

Først gjorde de et stort arbejde for at anskueliggøre vigtigheden i at bevare historien og hjemmenes museums-genstande.

Lægeparret arrangerede for eksempel Det store Amageroptog ved anlægsfesten i 1929. Her blev amagerdragten vist frem som en vigtig del af kulturarven.

En udstilling af skibsmodeller ved havnefesten senere samme år vakte også opsigt.

Efter denne inddragelse af byens borgere stiftede en kreds med mange støtter Dragør Museumsforening den 27. april 1930.

Forinden havde Dr. Dich på lægebesøg og Minna på kaffevisitter sikret sig mange lokale antikviteter til museet, og med museumsforeningen voksede interessen for aflevering af genstande.

Museet åbnede kort efter i dr. Dichs hus, Rønne Alle 38.

Et ønske var, at Byens Hus på havnen kunne rumme Dragør Museum. Efter forhandlinger med Dragør Kommune flyttede museet ind i 1933, og her har det været siden.

Endnu et mål

Dr. Dich ville ikke kun bevare historien på et museum – han ville bevare hele Dragør gamle bydel.

Da Dr. Dich og Minna kom til byen, havde Dragør ligget i tornerosesøvn efter skippertidens endeligt i slutningen af 1800-tallet. Dermed var Dragør allerede dengang et særsyn – en velbevaret by fra 1700- og 1800-tallet med den tilhørende historiske havn.

Men nu begyndte beboerne også at renovere udvendigt. Der kom for eksempel nye vinduer, døre, kviste, tagvinduer og tilbygninger uden respekt for eller i relation til den lokale byggeskik.

Med afsæt i Dragør Museumsforening fik Dr. Dich derfor i 1934 stiftet Dragør Bevaringsnævn. Dette nævn er fortsat et uafhængigt udvalg, der rådgiver kommunen i byggesager for at tilpasse husejernes ønsker til den lokale byggeskik i en historisk levende by.

Bevaringsnævnet var det første af sin slags i Danmark, og en senere udløber af Dr. Dichs initiativ er den nuværende Lokalplan 25, der tager højde for alt fra hængsler til vinduer, farvevalg og gesimser, døre og stakitter, belysning og haveinventar.

Lægeparrets initiativer?

Jeg anskuer Dr. Dichs og Minnas initiativer som værende helt uvurderlige. Jeg mener, at det er det ægtepar, som har haft størst betydning for Dragør i nyere tid.

Ved at stifte Dragør Museumsforening fik de bevaret lokale museumsgenstande og sat dem i lokalhistorisk kontekst på udstillinger.

Ved at stifte Dragør Bevaringsnævn fik de bevaret autenticiteten af Dragør gamle bydel og bevidstgjort folk om vigtigheden af skippertidens både store og små bygningsdetaljer.

Dr. Dich og Minna nåede dermed i rette tid at skabe en bevarende interesse for vores lokale kulturarv.

Dragør Museumsforening og Dragør Bevaringsnævn er fortsat tæt forbundet, og jeg er i dag museumsforeningens repræsentant i bevaringsnævnet.

Museumsforeningens rolle

Tidligere forvaltede museumsforeningen Dragør Museum. I dag står Museum Amager ved roret, og vi er en støtteforening.

Jeg værdsætter bestemt foreningens rolle som inspirations- og sparringspartner.

Vi arbejder også på at lade foreningslivet blomstre og varetager vores medlemsskaber af forskellige nævn og råd.

Samtidig er det positivt, at museet styres professionelt, og Søren Mentz er den fødte leder af Museum Amager.

Aldrig har Dragør Museum strålet så flot, og aldrig er byens historie blev formidlet så godt.

Respekt for lokalplanen

Desværre ser jeg i dag voksende udfordringer vedrørende bevaringstanken. Mange er opmærksomme på lokalplanen og respekterer forudsætningerne for at bo i den gamle bydel. Beklageligvis er der også nogen, som ikke gør det.

I 1700- og 1800-tallet blev husene bygget eller ændret i en bestemt tradition, der i dag er udgangspunkt for Lokalplan 25. Så snart husejerne ønsker at lave den mindste ændring, skal de slå efter i Lokalplan 25 og kontakte kommunen.

Det undrer mig, at alle ikke følger disse to punkter, for jeg vil gerne tro på, at folk har inter-esse i at bevare det miljø, som de selv ønskede at flytte til.

Jeg ser hele tiden både små og store tilfælde på, at lokalplanen ikke bliver fulgt: en hoveddør med termoruder, låger, der åbner udad, for at bilen – tilmed synligt – kan parkeres lige inden for, markiser, tagrygninger, der er afsluttet med moderne parcelhussten, og vinduer uden hjørnebåndshængsler. Eller sågar en udgravning til et nyt udhus og et helt hus, der blev revet ned i nattens mulm og mørke. Eksemplerne viser, at nogle tænker på egne ønsker først og ikke på lokal byggetradition og kulturarv – i stedet for omvendt. Og det overrasker mig, for vi har fået en stor gave i form af byen og dens historie.

Vi skal huske på, at i kulturarvmæssig sammenhæng er det ikke vores huse – vi låner dem kun – og husejerne har ansvaret.

Dragør gamle bydel er en kulturarv for alle kommunens borgerne, for alle danskere – og for hele verden. Vi skal derfor give byen videre til næste generation med respekt for historien og den lokale byggetradition. Det er det, generationer har gjort før os.

Og jo, det er naturligvis kompromisløst. Men ville nogen gå på kompromis i Nyboder, Nyhavn eller Ribe? Nej, selvfølgelig ikke.

Når positiv dialog og lokalplan ikke længere er nok, må nogen naturligvis gøre opmærksom på, at udviklingen går i den forkerte retning.

Jeg tænker tit, at vi i dag er så oplyste i forhold til for 90 år siden, hvor bevaringstanken var forholdsvis ny. Det forbavser mig derfor, at Lokalplan 25 gang på gang ikke bliver fulgt.

Det er tydeligt, at vi ikke selv kan passe på vores huse, og at byen på kort sigt vil miste sin oprindelige homogenitet.

Ønsker for fremtiden

På mange måder vil det være kronen på værket i bevaringstanken, hvis vi bliver optaget som verdenskulturarv.

UNESCO ville have ønsker om, at kommunalbestyrelsen styrer turistmængderne og prioriterer infrastruktur – lige som mange af kommunens borgere har ønsket sig i årevis.

I Dragør har turister været et vigtigt erhverv i mere end 100 år, og i dag ser vi stigende turistmænger – selv uden UNESCO. Og hvor skal de parkere?

I sommer så jeg for eksempel parkerede biler – oven på Batterihøjen, der er et fredet fortidsminde! På havnen er der masser af ulovligt parkerede biler, og trafikken rundt om havnen til Strandlinien med Rønne Allé og Drogdensvej minder efterhånden om, dengang vi havde færgetræk.

Med UNESCO vil vi også få helt andre muligheder for at søge fonde. En parkeringskælder under Vestgrønningen ville være legendarisk.

Vi bliver jo ikke underlagt UNESCO. Der skal være en sitemanager-funktion, der hver sjette år samler op på, om Dragør Kommune lever op til sit medlemskab. Samtidig vil UNESCO tilstræbe, at vi overholder den eksisterende Lokalplan 25, og det skal den alligevel.

Blandt mine ønsker for fremtiden er også flere frivillige, der kan være med til at levendegøre museet – og flere medlemmer, så vi kan fortsætte vores foreningsliv, og vi skal fortsat være en konstruktiv støtteforening for Museum Amager.

Samtidig vil jeg ønske, at vi alle bliver ansvarlige for Dragørs kulturarv, og at vi løfter opgaven fremover, så vi kan lade historien forblive levende iblandt os ...

Jeg siger tak til Martin for interviewet og bevæger mig ud i vintermørket ... Godt, at vi snart går mod lysere tider.

I hoveddøren når Martin at sende et ønske om en glædelig jul og et velsignet nytår.

Med venlig hilsen

Helle Bjorholm

Engvej 44H