Stillingen i 2. division øst

1Haslev1074
2RKK 1866
3Kifa 11061
4RKK 2951
5VSK936
6Kifa 2 924
7RKK 398
Stillingen i 2. division øst ved redaktionens deadline mandag.

Nyt fra kegleklubben VSK Dragør:

Nederlag til tophold

Keglespillerne fra VSK var søndag den 27. februar en tur i Roskilde for at spille mod Roskilde Kegleklubs 1. hold (RKK 1).

RKK 1 har sæsonen igennem været et af de få hold, der har kunnet holde trit med Haslev, der inden weekendens kampe med 58 point førte rækken 2. division øst. RKK 1 lå inden kampen på 3.-pladsen med 48 point – men havde spillet to kampe færre end Haslev.

Hjemmeholdets Søren Pedersen lagde da også hårdt ud for at rykke tættere på toppen i rækken. Han slog nemlig meget sikkert VSK’s John Nielsen i den første kamp. Resultatet kampen lød på 890 imod 831 kegler.

RKK 1-spilleren Zania Regnstrup fik 869 kegler, men hun blev slået af en velspillende Lene Petersen, der fik 903 kegler.

Men så var det også slut med VSK-sejre. RKK 1’s Michael Zimmermann slog Allan Mogensen med 906 kegler imod 877 kegler.

Og i den sidste kamp vandt hjemmeholdets Niklas Regnstrup sikkert over Jørgen Risnæs med keglerne 890–872.

VSK tabte kampen 8–2, og keglerne blev 3.555–3.483.

Tre runder tilbage

Efter kampen mod RKK 1 har VSK nu blot tre kampe tilbage i sæsonen. 

Næste kamp spilles på udebane mod RKK 3 lørdag den 2. april, mens endnu et roskildehold, nemlig RKK 2, kommer på besøg i Hollænderhallen dagen efter, nærmere bestemt søndag den 3. april. Sidste kamp spilles mod Kifa 2 lørdag den 23. april.

VSK ligger netop nu på en 5.-plads med 36 point og er endnu ikke garanteret endnu en sæson i 2. division øst – men det kan dog ske med en sejr over ligaens absolutte bundprop, RKK 3.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk