Fra venstre: Drag­ør Boldklubs angrebstrio Frederik Glendorf, Frederik Frost og Kristoffer Enoch.
Fra venstre: Drag­ør Boldklubs angrebstrio Frederik Glendorf, Frederik Frost og Kristoffer Enoch.
DB-keeper Jonathan Gudmundsson i aktion.
DB-keeper Jonathan Gudmundsson i aktion.

HoldKampeMålscorePoint
1BK Skjold722–519
2Fremad Valby820–1514
3Husum BK713–913
4Vigerslev BK713–1013
5FB712–813
6Bispebjerg BK715–2010
7Kastrup BK79–109
8Hvidovre IF 267–78
9Sundby BK812–178
10Dragør BK815–168
11HB713–186
12NB Bornholm77–154
13FA2000 269–173

Stillingen i københavnsserien ved Dragør Nyts deadline for denne artikel. Der spilles 24 runder.

Næste kamp spilles  mod FB lørdag den 16. oktober
kl. 16.15 i Frederiksberg Idrætspark

Næste hjemmekamp er mod Vigerslev BK
lørdag den 6. november
(efterårets sidste kamp på hjemmebane)

Nyt fra Dragør Boldklub:

Nedturen fortsætter

Fremad Valby–Dragør BK 4–1

Dragør Boldklubs (DB) nederlag på hjemmebane til Sundby BK i sidste uge skulle revancheres på ude mod Fremad Valby (FV). 

FV, der er nedrykker fra danmarksserien, må betegnes som en vanskelig modstander. 

Det er den tidligere DB-træner Henrik Gundersen, der nu står i spidsen som cheftræner for FV. Og han kunne i lørdags, den 9. oktober, se sit nye hold komme hurtigt ud af boksen og presse DB tilbage på egen banehalvdel. 

Første afslutning kom efter allerede efter to min. – men det blev noget af en skævert, der gik forbi DB-målet.

Første DB-angreb blev sat i gang af Frederik Glendorf, som stod i vejen for et FV-angreb. »Glen« fik hurtigt spillet bolden ud til Mikkel Merser i venstre side af banen. Merser sendte et indlæg ind på midten, hvor »Glen« modtog bolden og trykkede af – men afslutningen ramte overliggeren. Den afslutning kunne have ændret kampens videre skæbne.

Netop som de få trofaste DB-tilskuere, der havde taget turen til Valby, fik troen på, at DB havde fået fat i kampen, slog FV kontra. De spillede hurtigt bolden op i venstre side. Et skarpt indlæg til midten blev afsluttet med et kraftfuldt hovedstød i mål.

Efter cirka 20 min. måtte DB’s Mikkel Merser lade sig udskifte. Han blev erstattet af Rasmus Jensen. Merser var tilsyneladende ikke kommet sig helt over den skade, han fik i FA2000-kampen.

DB forsøgte at spille fremadrettet. Efter 22 min. afsluttede Frederik Frost – men bolden gik forbi mål. Det er desværre blevet en kedelig tendens, at DB’s afslutninger går forbi mål.

DB’s spil blev alt for ofte brudt omkring midten. Det skete også efter 33 min. Boldtabet her gav FV mulighed for hurtigt spil mod DB-målet, men DB’s målmand, Jonathan Gudmundsson vandt mand mod mand-duellen.

Gudmundsson var igen i spil kort efter. Her reddede han en afslutning med et hælspark, der gik ud til hjørne. FV udnyttede hjørnesparket til fulde og bragte sig foran 2–0.

DB’s trofaste tilskuere håbede med hjertet, at DB kunne holde FV fra yderlige scoringer inden pausen – men FV ville det anderledes. De kom foran 3–0 efter et klassisk mål. Bolden blev spillet op i venstre side – ned til baglinjen og en afslutning fra en skarp vinkel. Bang!

Anden halvleg var kun få min. gammel, da DB’s jernmand, Jonathan Bligaard, blev skadet i en tackling, som gav et frispark. Bligaard forsøgte at spille videre, men han måtte opgive få min. senere. Som erstatning kom Anders Zachariassen på banen. Måske blev Bligaard allerede skadet under opvarmningen, hvor han trådte forkert?

Som anden halvleg skred frem, fik DB sværere og sværere ved at bryde igennem FV’s midtbane og forsvar. Når endelig DB kom igennem FV-forsvaret, var det en enkelt mands aktion, hvor næstsidste træk blev clearet af modstanderne.

DB byttede ud i angrebet efter 58 min. Mathias Rahbek gik ud – ind kom Kristoffer Enoch. Rahbek kom dog tilbage på banen efter kort tid ude, da Zachariassen igen »gik i stykker« efter kort tids spil. Det samme skete i Sundby-kampen.

FV kom til endnu en afslutning efter cirka 60 min., men heldigvis for DB stod en af FV egne spillere i vejen og reddede DB for at komme yderligere bagud.

Dog gik der kun fem minutter, før FV kom på 4–0 efter et massivt pres på DB-målet.

DB skiftede igen; ind kom en halvskadet Mikkel Merser. Ud gik Mathias Rahbek.

DB fik reduceret til 4–1 i overtiden på et mål af Kristoffer »K« Enoch. Frederik Frost havde næstsidste fod på bolden, da han med et langt, befriende spark lossede bolden op ad banen. »K« var hurtigst. Han fangede bolden i højresiden, førte bolden ind mod midten og afsluttede med scoring fra en skarp vinkel. Dagens DB-detalje!

Andre resultater

Bispebjerg BK tabte 1–4 til Husum BK. Sundby BK blev på hjemmebane slået af FB – kampen sluttede 1–3. Kastrup BK mod NB Bornholm sluttede uafgjort 1–1, og topholdet BK Skjold vandt 4–0 over Vigerslev BK.

DB holder trods nederlaget fast i 10.-pladsen – med HB, NB Bornholm og FA2000 under sig.

HR

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk