Vi har modtaget:
Økonomi på skoleområdet
I de sidste uger har debatten været aktiv, grundet at der på nogle specifikke områder er sket overskridelser af budgettet. Og i særdeleshed – og med rette – på skoleområdet grundet de initiativer, der er igangsat for at sikre, at det samlede udgiftsbudget/serviceramme for 2022 overholdes.
Jeg forstår til fulde de frustrationer, det har skabt blandt børnefamilierne. Når man modtager en besked fra sine børns skole, som indeholder informationer om begrænsning af ture »ud af huset«, ændring i eftermiddagsmad på sfo’er, og at skolens it-udstyr ikke længere kan repareres, så fremstår det fattigt og håbløst her i 2022, det vedkender jeg mig.
Der er dog nogle nuancer, som desværre er gået lidt tabt i den debat, der pågår, hvorfor jeg gerne med dette læsebrev vil forsøge at hive alle lidt op i helikopteren. Og det er ikke borgernes skyld – at disse nuancer mangler – det er alene os politikere, der ikke har været dygtige nok til at belyse disse.
Processen
Jeg skal være den første til at beklage hele processen forud for de initiativer, der er blevet vedtaget og igangsat. Det er meget muligt, at der ikke er lovpligt om hørringssvar på skoleområdet (modsat ældreområdet), men det burde vi selvfølgelig have haft.
Skolelederne, skolebestyrelserne og andre mulige interessenter burde havde været involveret fra dag et. Det havde uden tvivl gjort processen bedre. Og hvad er endnu mere vigtigt, det havde muligvis ikke skabt en følelse af tillidsbrud. Jeg kan ikke svare på mine kollegers vegne – nye som gamle – men jeg har som nyt medlem af kommunalbestyrelsen tydeligvis haft et »blind spot«, hvilket jeg beklager mange gange. Det kommer ikke til at gentage sig.
Udgiftsudvikling
Når vi forældre modtager førnævnte besked via Aula, skyldes det så, at kommunen er ved at gå bankerot?
Nej, det er ingenlunde tilfældet. Der er desværre flere partier i kommunalbestyrelsen, der forsat turnerer rundt med buskaber om, at kommunens økonomi er i ruiner, og at kommunen er blevet drevet for lånte penge. Begge udsagn er forkerte, og det sidste er direkte løgn, fordi det er som udgangspunkt ikke lovligt at låne penge til driften af en kommune, så det er aldrig sket.
Uagtet førnævnte in mente, så er Dragør Kommune på lige fod med landets øvrige kommuner under et massivt økonomisk pres på flere velfærdsområder, og særdeleshed på specialområdet.
Siden kommunalreformen i 2007 har man i landets kommuner arbejdet for at drive området så godt som muligt. Udfordringen er, at man igennem de seneste år – på landsplan – har set en udvikling, hvor tyngden er vokset, altså hvor elever med særlig behov skal have mere hjælp.
I Dragør Kommune er vores økonomi til specialundervisning blevet øget år for år. I 2015 brugte vi 9 mio kr., og i 2021 brugte vi 24 mio kr. Og i år er der et forventet merforbrug på 2,5 mio. kr. på specialskoler grundet visitering af flere elever, end der er budgetteret med.
Konsekvensen er en voldsom udgiftsudvikling, som år for år langt overstiger væksten i vores samlede økonomi, og det er en gigantisk udfordring. Og der er p.t. ingen hjælp at hente hos den socialdemokratiske regning, hvilket den seneste budgetaftale for kommunernes økonomi for 2023 tydeligt viser.
Førnævnte socialdemokratiske regning er også den, der gang på gang under corona-pandemien har udtalt, at de »holder hånden under kommunerne«, og som også i forbindelse med Ukraine-krisen har udtalt, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifter. Men i begge tilfælde betyder »under ét«, at der bliver lavet en fordelingsnøgle mellem kommunerne – og den falder ikke ud til Dragørs fordel.
Vi har kun fået dækket cirka 20% af vores omkostninger i forbindelse med corona. Og tilgangen af flygtninge fra Ukraine kommer også til at have økonomiske konsekvenser for økonomien. De penge skal vi også finde.
Hvorfor vedtog vi politikere så ikke bare at lave en tillægsbevilling?
Det er der flere årsager til. Den vigtigste årsag er, at hvis vi som kommune bryder serviceloftet (servicerammen), som er den økonomiaftale, der hvert år laves mellem Kommunernes Landsforening og staten, og altså er den aftale, der definerer en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter, så risikerer vi at få en bøde fra staten.
Derfor valgte vi politisk, at prioritere udgifterne bedst muligt inden for den serviceramme, vi er forpligtet på. Det er svært, for skal der udvides på et område, skal der – firkantet sagt – reduceres tilsvarende på et andet område. Og vi havde i denne omgang desværre ikke mulighed for at få for eksempel ældreområdet til at dække de øgede omkostninger på specialområdet for børn. Det betyder ikke, at jeg ikke godt forstår frustrationerne på skoleområdet blandt lærer og forældre, det gør jeg 100%.
Nye spor for økonomien
Til de nye medlemmer af kommunalbestyrelsen: Ja, det er frustrerende, at vi har »arvet« et budget fra den forrige kommunalbestyrelse, hvor det nu har vist sig, at nogle budgetforudsætninger ikke holder.
Jeg har bemærket, at flere tidligere ikke-genvalgte medlemmer, nu sidder og kloger sig på de sociale medier. Men realiteten er, at vi er nødt til at forholde os til situationen, som den er, og agere nu. Til gengæld så vil jeg gerne opfordre alle medlemmer af kommunalbestyrelsen til at tænke »ud af boksen« til de kommende budgetforhandlinger for 2023. Vi bliver nødt til at se nøje på prioriteringerne inden for den snævre ramme, som servicerammen forventes at sætte for budgettet. Der er derfor behov for at lægge nye spor for kommunens økonomi de kommende år, så vi sikrer det bedst mulige råderum for driften af de vigtigste opgaver for borgerne.
Med venlig hilsen
Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen (V)
Kommunalbestyrelsesmedlem
