Arkivfoto: TorbenStender.
Arkivfoto: TorbenStender.

Qigong på græs

I og med at forsamlingsforbuddet fra den 6. maj tillader, at man nu må samles 75 udendørs, har Monika L. Petersen besluttet også i år at tilbyde »qigong – gratis på græs« – et tilbud, der de sidste mange har henvendt sig til alle, der kunne have lyst til at være med – og blandt dem, der har valgt at tage imod tilbuddet, har mange været med i flere år.

Træningsformen, der anvendes, baserer sig på filosofi fra kinesisk medicin. Øvelserne er indre øvelser, hvor åndedrættet spiller en væsentlig faktor. Det er stille bevægelser i opmærksomhed – og således meditation i bevægelse. Øvelserne er baseret på Ba Duan Jin, men i en særlig udgave, som kun få underviser i. 

Sættet består af otte øvelser bundet sammen af et mellemstykke. Og hvor nogle øvelser og sæt arbejder målrettet på en bestemt lidelse, arbejdes der i dette qigong-sæt hele vejen rundt.

Igen i år såvel som de foregående foregår træningen i Dragørs dejlige natur nær ved træer og tæt på havet, nemlig på »trekantsplænen« ved Dragør Havn. Og er man interesseret, møder man bare op på græsplænen, der hvor Strandlinien og Færgevej mødes, kl. 10.00 på følgende fem tirsdage: den 25. maj samt den 1., 8., 15. og 22. juni.

Hver træningssæt varer cirka en time, og det anbefales at medbringe vand og at være iklædt behageligt tøj og også gerne flade sko.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk