Et væv af håb, drømme og blomstende liv
Hans Ancher Kofoeds anden novellesamling tager tråden op fra debutsamlingen og fortæller om mere eller mindre tilfældige møder mellem mennesker, der bliver afgørende for den enkelte
Af Birgit Buddegård
Hans Ancher Kofoed, der i 2018 i en alder af 76 år debuterede med novellesamlingen I al ubemærkethed, har nu skrevet endnu en samling noveller med titlen Sårbarhedens styrke.
Og atter er det mødet mellem mennesker, der er omdrejningspunktet, og hvad sådan et møde kan føre til, hvis man lytter og giver lov.
Forfatteren er født på Bornholm, men har i mange år været bosat i Dragør. Han er uddannet lærer og var fra 1975 til 2005 forstander for Osted Fri- og Efterskole, og den baggrund skinner igennem flere steder i novellerne.
Som i debutbogen beskriver han indlevende, hvad en god lærer kan med sine elever – og fortæller fint om samspillet mellem lærer og elev – og om forældrene og deres forventninger til barnets uddannelse.
Novellen Lærerinden foregår tilbage i tiden, hvor realklassen eksisterede, og beskriver, hvordan forældrene på klasseforældremøder var meget optaget af, at deres børn blev optaget i realen og måske senere i gymnasiet.
Det irriterer af og til lærerinden voldsomt – hvad er der galt med håndens arbejde – en håndværkeruddannelse? spørges retorisk. Det er svært ikke at læse ind i tidens debat om karakterskalaer og gymnasie- kontra erhvervsuddannelse.
Men novellen bevæger sig ikke alene i skole og klasselokaler, men læseren aner også lærerinden Lisas indre liv og drømme – dog aldrig direkte – og hvordan en fælles passion for teater danner baggrund for ægteskabet med Enid, der instruerer amatørteater. Men igen kredser novellen om den tilfældighed, det er, at de mødte hinanden. »Som to efterladte på en perron, der fik øje på hinanden,« tænker Lisa et sted, mens hun betragter sin mand.
Ebbe og flod
Hans Ancher Kofoed er opvokset som landmandssøn og lader da også sine noveller foregå i landlige miljøer. Beskrivelsen af naturen er, ikke mindst i de to digte, der indrammer novellerne, meget poetisk og livsbekræftende.
I novellen Sommergæster beskrives en fasters betydning, når hun om sommeren kommer og bor hos familien og fortæller historier for børnene. Hun har holdt hus for sin bror, der er præst, og beskriver livet i en præstegård, som tidevandets ebbe og flod. Her kommer og går mennesker med fortvivlelse, lykke og almindeligheder.
Børnene forstår ikke altid meningen, når fasteren fortæller, men de lytter, og for dem er hendes ord en verden for sig.
Det er Hans Ancher Ko-foeds ord også. Han kan noget med sproget, der skaber genkland hos læseren, hvad enten historien udspiller sig i en præstegård, på en skole eller plejehjem.
Som i den første novellesamling er det i de tilsynelandende små og dagligdagsbegivenheder, som måske ikke umiddelbart bliver bemærket, der alligevel bliver skelsættende for den enkelte.
Samhørighed – forståelse mellem mennesker
I forordet til novellesamlingen fortæller Hans Ancher Kofoed ganske kort om en pludselig stemning i et spisekammer på Bornholm, hvor russiske soldater søgte noget at spise. På hylderne står de daglige fornødenheder – deriblandt et glas hindbærmarmelade, der får en soldat til med tårer i øjenene at mindes sin bedstemor, der også havde hindbærmarmelade på sine hylder – derhjemme i Uralbjergene. Der opstod en samhørighed i det lille rum, forskelligehederne til trods.
Livet er fyldt med møder mellem mennesker, der skaber sammenhænge og fortællinger og ikke mindst sætter ord på den menneskelige tilværelses styrke og sårbarhed, skriver Hans Ancher Kofoed.
I et efterskrift beskriver forfatteren et slibearbejde på en gammel dør, der afslører de mange forskellige farver, døren har haft i tidens løb. De forskellige farver fortæller om tidligere beboeres forskellige gemyt, som små fortællinger, der bare venter på at få luft.
Sådan er det måske også med mennesker – og som læser kan man bare håbe på, at Hans Ancher Kofoed vil give luft til mange flere fortællinger.
Hans Ancher Kofoed: Sårbarhedens styrke. Noveller. Udgivet på Historia Forlag.