Lokalhistorisk tema – historien bag:
Sankthansaften
Sankthansdag er den 24. juni og Johannes Døberens helgendag. Han kaldes på dansk også for Sankt Hans, og derfor har dagen sit navn.
Dragør Nyt kigger i samarbejde med Historisk Arkiv Dragør tilbage på midsommertraditionen.
Første kendte bålfest
Traditionen med at tænde bål aftenen før sankthansdag går langt tilbage. Men man har også gjort det på andre dage, for eksempel til pinse og på valborgsaften, den 30. april.
Hvornår man begyndte at tænde sankthans-bål i Dragør, vides ikke. Den første gang, man hører om det, er i 1908, hvor Amager Avis skrev: »Det var noget af et historisk øjeblik i aftes, da Badehotellet gav sin første, offentlige fest med ›Dragør-punsch‹ og Sct. Hans blus på stranden og flot fyrværkeri i haven. Hele byen var på benene, og københavnerne og qvasi-amagere strømmede herud i lange cycle-baner, automobil- og fortidskøretøjer. På engen og stranden omkring det smukke, lille badehotel var der bølgende menneskemængder og op over skansen tusinder af ansigter, belyste af bålene fra de mægtige blus helt ude i strandkanten. Sangforeningen var mødt med fane og sang om den korte og lyse sommernat. Og da fyrværkeriet tændtes i haven, burde der have gået en begejstringsjubel gennem alt folket, thi det var lige så smukt som i Tivoli. Men dermed var festen forbi og mængden bølgede hjem. Den kølige vind blæste os ind i hotellets sal, hvor der er varmt og hyggeligt og bægre tømmes, og der bliver blus på lampen. Det er jo kun Sankt Hans nat én gang om året.«
Masser af bål
I 1920’erne sprudlede foreningslivet i Dragør, og ikke mindst de mange landliggere, der kom til byen om sommeren, skabte liv.
Til sankthans var der næsten konkurrence om de gode bålsteder – eksempelvis i 1927, hvor »De Unges Idræts« fest med fakkteltog, fyrværkeri og bål fandt sted ved strandhotellet. I borgerforeningens lokaler dansede man ballondans om et lille »bål«, der var arrangeret på gulvet i salen, til akkompagnement af musikdirektør Sophus Petersen. På Elisenborg holdt sangforeningen deres sankthans-aften og marcherede i optog til batteriet ved Sydstranden og tændte bålet, som de understregede var Dragørs største.
Der var mange bål langs strandene både nord og syd for Dragør. På Villa Fyrbakken på Nordstranden blev der holdt nogle store sankthans-fester. Her holdt én af sommerbeboerne, Charles Hansen, båltalen i 1935. Nu var den moderne tid kommet til Dragør, for han sagde blandt andet: »Vi har her ude paa Fristranden og Nordstranden en god, gammel, hævdvunden skik, når vi fejrer den danske midsommer og de lyse nætters tid ved et blus, der antagelig i aften kan ses helt over til Sverige. Men Fristrandens heks kommer ikke agende på et gammeldags kosteskaft, men i en flot og moderne otte-cylindret Fordbil med elektrisk udstyr. Når hun nu forsvinder i luerne, saa synger vi sammen Holger Drachmanns smukke midsommervise, der priser Danmark og vor smukke natur, når dagen er længst.«
Drachmanns vise om midsommeren har helt sikkert været sunget ved bålene langs Dragørs strande, men måske har forfatteren endda selv kunnet høre den ved et sankthans-bål herude. I hvert fald er det ganske vist, at Drachmann kom i Dragør i 1890’erne, hvor han holdt til sammen med andre kunstnere på Dragør Kro.
Krigspause
I 1945 blev Danmark befriet, og derfor blev årets sankthans-fest noget ganske særligt, fordi det i besættelsesårene ikke havde været tilladt at tænde bål. Grundejerforeningen Fristranden valgte at sætte en dukke, der forestillede Hitler på bålet i stedet for en heks. Den lokale avis skrev dengang, at Der Führer blev sendt til Bloksbjerg under vild jubel.
I slutningen af 1950’erne stod Dragør Borgerforening for en sankthans-fest, der samlede byen og trak så mange til udefra, at trafikken brød sammen i den lille by.
I 1958 foregik festen ved Strandlinien, hvor borgmester Holger Jensens talte, og der blev uddelt blomster til damerne.
Efter bålet gik deltagerne i procession gennem byen og passerede forbi alderdomshjemmet i Nyby, inden man samledes i borgerforeningens lokaler i Strandgade, hvor der blev der budt på skoldhed »Dragør Grog«. Bagefter var der dans til kl. 1, og på adgangbiletten blev der trukket lod om 24 pakker vaskepulver og ikke mindst de to hovedgevinster, som var en flyrejse – til Malmö!
Senere blev det en fast tradition, at Dragør Sejlklub arrangerede et stort sankthans-bål på en flåde ude i havnen. Kajakklubben havde deres bål på den anden side af molen ud mod Madsens Krog. Her var skikken, at det blev tændt præcis ved solnedgang, for eksempel kl. 22.17. Efter bålet var der asfaltbal på pladsen ude foran Dragør Strandhotel.
Sylten blev i 1970’erne rammen om Socialdemokratiets sankthans-fest. Her var der gerne båltaler af landskendte poltikere, som ekempelvis kulturminister Niels Matthiasen, der i 1977 i sin tale gav et lokalt strejf, da han kom ind på støjproblemerne på Amager, som lufthavnen førte med sig.
