Skolernes elevråd har konstitueret sig
På dagen for Folketingets åbning konstituerede skolerne nye fælles elevråd sig i byrådssalen på Dragør Rådhus
(Opdateret 15. oktober kl. 8.55. Der blev i den originale artikel og i avisen angivet et forkert navn. Elevsupporteren for Dragør Fælleselevråd hedder ikke Sigrid Juelsgaard Andersen men Sigrid Marie Eltved Krogsgård. Navnet er rettet i onlineversionen af artiklen.)
Der var både erfarne elevrådsmedlemmer og helt nye ansigter, da et nyt fælles elevråd mødtes for første gang på Dragør Rådhus den første tirsdag i oktober – samme dag som Folketinget åbnede.
Fælleselevrådet er et råd bestående af elever fra hele kommunen fra 6.–9. klasse. Eleverne arbejder i rådet for fælles mål på tværs af skolerne – og så lærer de samtidig, hvordan man får indflydelse på sin egen hverdag.
Under mødet sidste tirsdag, der som rådets første møde bestod af en hel dag i byrådssalen, fik rådet hjælp fra elevsupporter Sigrid Marie Eltved Krogsgård fra Danske Skoleelever og kunne samarbejde med Line Ditlev Larsen, der er udviklingskonsulent ved Dragør Kommune. Elevsupporteren stod for at lave gode ryste-sammen-øvelser for det nye hold, og herefter skulle eleverne afholde valg og stemme om hvem, der skulle være formand, næstformand og sekretær.
Det blev Konrad Crusell fra 6. årgang på Nordstrandskolen, der fik det ansvarsfulde hverv som formand, mens Christian Enemark fra 8. årgang på Store Magleby Skole blev næstformand. Julius Rybner fra 6. årgang på Store Magleby Skole blev stemt ind som fast sekretær.
I 2016 så sammenslutningen Forenede Elevrødder Dragør Kommune for første gang dagens lys. Rådet samarbejder på tværs af skolerne om et bedre skolemiljø, deltager på kommunale møder som talerør for byens unge. Rådet har tidligere været spurgt til råds i beslutninger som for eksempel ændring af skoledistrikterne, og så har det været med til at lave en trivselsundersøgelse på skolerne under coronapandemien.
Grønnere skoler og ligestilling i klasserne
Dagen på rådhuset blev afsluttet med opgaven, at elevrødderne i fællesskab skulle beslutte, hvilke områder der skal fokuseres på i løbet af det kommende år.
De mange gode idéer til mærkesager, som kom på bordet under opgaveløsningen, afspejlede i høj grad temaerne i tiden. Blandt andet blev der efterspurgt skraldesortering på skolerne, solceller på skolernes tage og i det hele taget en større rolle i den grønne omstilling, hvor flere af eleverne mente, at skolerne burde gå forrest.
Der blev også fremsat ønske om madordning på skolerne med henvisning til studier fra Sverige, hvor elever, der har med madordning, har bedre indlæring og bedre resultater. Desuden var der stort fokus på kønsligestilling i klasserne og ambitioner om en aktiv indsats mod kønsdiskriminerende udsagn og skældsord.
Der var desuden flere elever, der ønskede bedre læringsrum – både inde og ude – og her har eleverne været forudseende, for det ligger i tråd med den foreløbige budget-aftale, der blev underskrevet blot to dage, før elevrådet mødtes.
Og så var der selvfølgelig en række af de klassiske elev-ønsker: sjovere frikvarters-aktiviteter, renere toiletter og valgfrihed om bad efter idræt.
Elevrådet nedsatte arbejdsgrupper, der fordelte sagerne imellem sig, så de kunne arbejde videre med research og idéer frem mod næste fælles elevrådsmøde.
