Efter en vanskelig sæson slutter Dragør Boldklub på 13.-pladsen og må en tur ned i serie 1.
Efter en vanskelig sæson slutter Dragør Boldklub på 13.-pladsen og må en tur ned i serie 1.
Nyt fra Dragør Boldklub:

Slutter sæsonen med nederlag

Dragør BK–Husum BK 0–3

Sidste kamp i københavnsseriens 2021–22-sæson blev for Dragør Boldklubs (DB) vedkommende spillet lørdag den 11. juni på hjemmebane mod Husum BK (HBK). 

Alle hold i rækken spillede på samme tidspunkt, så man ikke kunne lukrere på andre holds resultater. 

Før sidste spillerunde havde DBU København offentliggjort, hvor mange hold der kunne rykke ned. Op til seks hold er i farezonen for at rykke ud af københavnsserien. De mange nedrykninger er konsekvensen af omstruktureringer helt oppe i 2. og 3. division, som berører både danmarksserien, københavnsserien og de øvrige rækker nedad.

DB startede kampen med optimistisk og godt fremadrettet spil.

Rasmus Robrahn stod for kampens første afslutning, udefra, men bolden strøg tæt over HBK-overliggeren.

Kort efter blev Victor Dyhl spillet fri i højre side. Han lage et fladt indlæg ind foran HBK’s mål. Her kom Simon Hvass til – men han afsluttede forbi målets lange hjørne.

Jacob Holmegaard var tilbage på holdet efter en lang skadesperiode. Sidste kamp, Holme spillede, var mod Nexø i forårets første kamp.

DB måtte allerede efter 8 minutter skifte Victor Rytter Hansen ud med en lyskenskade. Ind kom Jacob Sørensen.

DB havde en god periode de første 20 min., hvor holdet med lidt held kunne have scoret to mål. Men det vil være synd at sige, at netop heldet har fulgt DB dette forår.

HBK kom foran efter 22 min., hvor et DB-angreb  blev  vendt til en hurtig kontra fra modstanderne DB’s defensive midtbane og til dels forsvaret kom ikke retur i samme tempo. Afslutningen sad klokkerent oppe i højre hjørne uden chance for Mads Glæsner i målet.

HoldKampeMålscorePoint
1BK Skjold2465–1959
2Fremad Valby2454–3251
3FB2442–2641
4Hvidovre IF (2)2439–3238
5Sundby BK2442–3536
6Husum BK2440–4334
7NB Bornholm2447–4333
8Vigerslev BK2432–3732
9Kastrup BK 2437–4830
10Bispebjerg BK2445–5926
11FA 2000 (2)2438–5121
12HB 2432–5818
13Dragør Boldklub2426–5617

Den endelige stilling i københavnsserien ved sæsonafslutningen lørdag den 11. juni.

Næste runde af DBU Pokalturneringen mod IF Føroyar spilles

tirsdag den 21. juni kl. 17.30 på Kløvermarken

DB havde i første halvleg meget spil midt på banen og kom da også frem til afslutninger. Men skarpheden i afslutningerne manglede stadig.

I pausen skiftede DB Sebastian Robrahn og Kasper Walker Andersen ind som erstatning for Marcus Alsig Braager og Simon Henriques Hvass.

HBK ændrede deres taktiske oplæg fra en 3–5–2-opstilling til 4–4–2, hvilket gav dem mere spil, og DB havde svært ved at dæmme op den taktiske omstilling.

HBK kom således godt ud til anden halvleg, og efter 55 min. måtte DB-keeper Mads Glæsner hive en flot redning ud af ærmet efter en skarp afslutning fra HBK.

Efter 65 min. kom DB i overtal, da en HBK-spiller fik gult kort og en 10 minutters pause. Overtalssituationen hjalp dog ikke DB til for alvor at få overtaget i spillet.

Da der var spillet 70. min. bragte HBK sig tværtimod foran 0–2 efter et hjørnespark.

I samme minut måtte Jacob Holmegaard lade sig udskifte – efter et fint comeback. Marcus Braager kom på banen og overtog Holmes plads som back.

Som anden halvleg nærmede sig afslutningen, stod der primært HBK på spillet. Og som konsekvens heraf scorede HBK til 0–3 kort før tid. Et angreb blev ført op gennem midten. Victor Rytter fik ikke lukket sin modstander ned i højre side. En aflevering på tværs ind i DB’s målfelt, skabte en målgivende chance, og afslutningen blev løftet over Glæsner, som ikke nåede op til bolden, der sejlede i mål bag ham.

HBK løb med alle tre point, og DB må ned i serie 1 i næste sæson.

Sæsonafgørelse

Som tidligere nævnt blev alle kampe i københavnsserien spillet samtidigt søndag den 11. juni. BK Skjold vandt top-opgøret over Fremad Valby 3–1, og det er nu klart, at det er BK Skjold, der rykker direkte op i danmarksserien. Fremad Valby skal spille kvalifikation om en plads i samme række. Hvidovre IF (2) besejrede Bispebjerg BK 3–1, og FA2000 (2) tabte 0–1 til Kastrup BK. Sundby BK vandt hjemme 4–0 over NB Bornholm 4-0, og i den sidste kamp slog FB Vigerslev BK med cifrene 4–1.

De fem hold, der allerede er sikre på nedrykning, er Bispebjerg BK, FA2000 (2), HB, DB samt FC Udfordringen, som trak deres hold fra turneringen tidligere på sæsonen. Kastrup BK har fortsat mulighed for at få en sæson mere i københavnsserien, hvis Fremad Valby vinder oprykningskampen og kommer i danmarksserien.

HR

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk